Annonce
Lolland

Brev med personfølsomt indhold sendt til forkert

Marina Morions postkasse var tom. Personfølsom post vedrørende hendes kontakt til Jobcentret blev sendt til en kvinde i Hunseby. Foto: Jan Knudsen

Rosa Jørgensen i Hunseby fik Marina Morions brev. Lederen af Jobcentret har indberettet fejlen til Datatilsynet.

NAKSKOV - Det er under al kritik den måde, de har håndteret det brev til mig på, siger Marina Morion fra Nakskov.

Marina Morions kritik er rettet mod Jobcentret, hvor lederen, Per Bech Grønning, imidlertid kan vaske hænder og sende Sorteper videre til NetForvaltning Sundhed, hvor nogen har puttet et brev til Marina i en konvolut og sendt det til en anden.

Konkret Rosa Jørgensen i Hunseby, der er langtidssygemeldt ligesom Marina Morion.

Lederen af Jobcentret tager dog ikke let på situationen.

- Sådan noget må ikke ske. Jeg tager kontakt til Datatilsynet i dag (i går, red.) og oplyser Datatilsynet om, at der er sket denne fejl, hvor der er udleveret cpr-nummer på en anden person til en forkert person, siger Per Bech Grønning efter at have undersøgt sagen efter avisens henvendelse.

Datatilsynet er den centrale, uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne om databeskyttelse overholdes, og som man kan indberette brud på persondatasikkerheden til.

Leder af Jobcentret, Per Bech Grønning, indberettede i går NertForvaltning Sundhed til Datatilsynet. Foto: Steen Thornit/ Arkiv

Sikker kommunikation?

NetForvaltning Sundhed reklamerer selv med, at de sikrer en hurtig og sikker kommunikation mellem kommuner og læger i forbindelse med indhentning af attester.

Kvinderne har ikke samme navn, bor ikke på en adresse med samme gadenavn og har ikke samme fødselsdag - den ene har fødselsdag om sommeren, den anden om vinteren, har de selv afklaret.

- Hvis Rosa Jørgensen havde været en uærlig person, havde hun med de oplysninger kunne hænge mig økonomisk op på alt muligt, og hvis jeg ikke havde fået brevet, kunne det være, at jeg mistede sygedagpenge og min arbejdsplads refusion, påpeger Marina Morion.

Hun kan heller ikke forstå, hvorfor brevet ikke bare er sendt til hende i hendes e-Boks.

Rosa Jørgensen fortæller, at hun fik brevet i tirsdags og ikke kunne forstå, hvorfor hun skulle have to attester til lægen.

- Så kiggede jeg nærmere og så, at det ene brev slet ikke var til mig, men til en helt anden. Jeg efterlyste Marina Morion på Nakskovs Facebookside, fortæller Rosa Jørgensen.

Der så Marina Morions søster opslaget, tippede sin søster, og de to kvinder kom i kontakt med hinanden. Rosa Jørgensen har lovet at tage Marina Morions brev med, når hun på mandag skal til Nakskov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rapport om sagen

Hos EG Public, der driver it-løsningen NetForvaltning Sundhed, tager man situationen alvorligt.

- Det er en beklagelig fejl, og vi er i gang med at analysere, hvad der kan være årsagen til, at en borger modtager en anden borgers brev, og hvilke initiativer vi kan tage for, at det ikke sker igen, siger kommunikationschef Per Roholt.

- Vi er databehandlere, men Lolland Kommune er dataansvarlig, og der bliver lavet en rapport til kommunen om, hvad der er sket, og hvad vi gør for at undgå, at det sker igen, siger Per Roholt.

  • Marina Morions postkasse var tom. Personfølsom post vedrørende hendes kontakt til Jobcentret blev sendt til en kvinde i Hunseby. Foto: Jan Knudsen
  • Leder af Jobcentret, Per Bech Grønning, indberettede i går NertForvaltning Sundhed til Datatilsynet. Foto: Steen Thornit/ Arkiv
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp