Annonce
Erhverv

60 år på bagen for smedefirma

BM-Industriteknik A/S producerer blandt andet frysetørringskabinet, der bruges til forarbejdning af pulverkaffe. Disse eksporteres til hele verden. Fra venstre: Driftsleder Karsten Tambour Pedersen, Jan Pedersen, Bo Hvidt Nielsen og Leif Hvidt Nielsen. Foto: Ingrid Riis

Det begyndte med et lille smedeværksted for 60 år siden i Bandholm, der hurtigt voksede.

Bandholm Smede og Maskinværksted så dagens lys 1. februar 1960, da de to brødre Leif Hvidt Nielsen og Poul Erik Nielsen, kaldet Polle, købte et smedværksted på Åsmarksgade.

- Vi arbejdede begge som smede på Maribo Sukkerfabrik, men da vi hørte, at den skulle lukke, så besluttede vi at købe et hus med en smedje for 32.000 kroner i Bandholm, husker 82-årige Leif Hvidt Nielsen, der fortæller, at brødrenes far og svoger måtte kautionere for købet, og at Leif selv måtte stille sin bil i pant.

- Ja, det går noget nemmere i dag med at låne penge, konstaterer han.

Storebror Polle, der gik bort for nogle år siden, arbejdede de første måneder i smedjen.

- Jeg solgte mig selv til sukkerfabrikken i Sakskøbing, men allerede i julen 1961 måtte jeg stoppe på sukkerfabrikken, fordi det greb om sig i smedeværkstedet, husker Leif Hvidt Nielsen.

De to brødre fik opgaver på flere sukkerfabrikker, og allerede i 1962 voksede virksomheden ud af smedeværkstedet på Åsmarksvej og flyttede til Birketvej, hvor virksomheden ligger i dag.

- Vi fik opgaver på regning af sukkerfabrikken, og vores hustruer sendte regninger ud en gang om ugen. Vi havde virkelig travlt, husker han om tiden, som er kendt som de glade 60'ere, hvor samfundsøkonomien buldrede afsted.

- Når jeg var i København, og jeg kørte forbi nogle kraner, så gik jeg ganske enkelt ind og spurgte, om de ikke havde brug for smedarbejde. Det gav også en del opgaver hos flere maskinfabrikker, fortæller Leif Hvidt Nielsen om tiden, hvor virksomheden voksede hurtigt og i flere omgange opkøbte jord fra Knuthenborg og byggede ud.

Virksomheden begyndte også i 1980'erne at få opgaver på flere skibsværfter rundt om i landet.

I dag er Bandholm Smede og Maskinværksted blevet til flere selvstændige virksomheder.

Selskabet BA-MA A/S ejer bygningerne på Birketvej, hvor BM Steel Construction A/S og BM-Industriteknik A/S har til huse.

Leif Hvidt Nielsen er bestyrelsesformand i BA-MA A/S, hvor medejer Jan Pedersen er direktør.

Jan Pedersen købte for en årrække siden Polles andel i BA-MA A/S.

Sidstnævnte er også direktør i BM Steel Construction A/S, mens Leif Hvidt Nielsens søn Bo Hvidt Nielsen er direktør i BM-Industriteknik A/S.

Leif Hvidt Nielsen, Jan Pedersen og Bo Hvidt Nielsen får frembragt mange minder, når de ser på det gamle virksomhedsskilt med telefonnumrene 6 og 40. Foto: Ingrid Riis

Store og krævende opgaver

Jan Pedersen kom i smedelære i virksomheden for 43 år siden, og det samme gjorde sønnen Bo Hvidt Nielsen få år senere.

Som et par højdepunkter i virksomhedens 60 år lange historie nævner Jan Pedersen og Leif Hvidt Nielsen blandt andet byggerierne af Farøbroerne og Storebæltsbroen.

I dag udfører BM Steel Construction alt indenfor smede og stålarbejde, hvor store som små opgaver løses, med hovedvægt på den "tunge" stålbranche, men også klejnsmedearbejde samt rustfrie opgaver udføres.

- Vi har gennem tiden udført store og ressourcekrævende opgaver blandt andet sammensvejsning af brosektioner på Storebæltsbroen, montage og svejsning af over 30 kilometer fjernvarmeledning under Københavns Havn, samling og svejsning af skibssektioner på Lindøværftet og meget andet, fortæller Jan Pedersen, der tilføjer, at kunderne tæller udover værfter og rederier i Danmark og Tyskland, stort set alle større entreprenørselskaber, raffinaderier, kraftværker og andre industrikunder.

- Vi har også lavet stålbunden i Farøbroerne, tilføjer Leif Hvidt Nielsen.

BM-Industriteknik A/S fremstiller og monterer procesanlæg, trykbeholdere, inddamper, tørreanlæg, kedelanlæg og rørsystemer - både i sort og rustfri stål.

- Virksomheden er ordreproducerende som ud fra kundens tegninger og specifikationer - gerne i samarbejde med vores teknikere - udfærdiger det endelige produkt, fortæller Bo Hvidt Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skærpet konkurrence

I virksomhederne er der i dag cirka 100 medarbejdere beskæftiget, oplyser Jan Pedersen.

I dag er virksomheden den eneste maskinfabrik tilbage på Lolland-Falster.

- Det er et udtryk for, at konkurrencen fra udlandet er skærpet de senere år, men vi arbejder på, at få opgaver på den nye Storstrømsbro og det samme gælder på Femern Bælt-forbindelsen, lyder det fra Jan Pedersen.

Leif Hvidt Nielsen og Jan Pedersen oplyser, at selve 60 års jubilæumsdagen på lørdag 1. februar ikke bliver markeret.

- I stedet har vi besluttet at donere 10.000 kroner til Svanevig Hospice, der lige har haft 10 års jubilæum, fortæller Jan Pedersen.

  • BM-Industriteknik A/S producerer blandt andet frysetørringskabinet, der bruges til forarbejdning af pulverkaffe. Disse eksporteres til hele verden. Fra venstre: Driftsleder Karsten Tambour Pedersen, Jan Pedersen, Bo Hvidt Nielsen og Leif Hvidt Nielsen. Foto: Ingrid Riis
  • Leif Hvidt Nielsen, Jan Pedersen og Bo Hvidt Nielsen får frembragt mange minder, når de ser på det gamle virksomhedsskilt med telefonnumrene 6 og 40. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo