Annonce
Indland

Børns Vilkår forventer mange opkald om svigt i julen

Julen er ikke lige sjov for alle. Igen i år sidder Børnetelefonen klar til at snakke med børn og unge. Som noget nyt har den i år åben hele julenat. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I 2020 havde Børns Vilkår over 1200 samtaler i julen med børn i mistrivsel. Det tal ventes at stige i år.

Børns Vilkår forventer i juleperioden en stor stigning i antallet af børn og unge, som henvender sig for at snakke med en voksen om forskellige udfordringer med især forældrene.

Det fortæller direktør Rasmus Kjeldahl.

- Vi kan se, at den mistrivsel, der er blandt børn og unge, har været stigende gennem det sidste år. Coronanedlukningerne ser ud til at gøre det værre.

- Vi ser desværre ind i en vanskelig periode.

Det kan være opkald om ensomhed. Om at mor og far drikker, at de slår, eller at man går med deciderede selvmordstanker.

Belært af tidligere års erfaringer vil Børnetelefonen som noget nyt have åbent hele julenat, og Rasmus Kjeldahl håber, det kan være med til at imødekomme det forventede store behov.

Oprustningen baserer sig også på erfaringerne fra sidste jul.

Her havde Børns Vilkår flere end 1200 samtaler med børn, der på den ene eller anden måde oplevede mistrivsel i juletiden.

Det er en stigning på cirka 16 procent i henvendelserne sammenlignet med juledagene i 2019.

- Julen er traditionelt en festlig periode i mange miljøer og familier. Men festlighederne bliver overdrevet nogle steder, så den fører til for meget druk og misbrug, siger Rasmus Kjeldahl.

- Hvis der er misbrug i forvejen, accelererer det typisk. Børnene er måske hjemme, fordi skolerne er lukkede.

- De glæder sig sjældent lige så meget til jul, som vi andre gør, fordi situationen bliver værre, siger han.

Det kan være en svær tid at komme igennem, siger Rasmus Kjeldahl.

Hos Headspace, som er et netværk af rådgivningscentre for børn og unge, er oplevelsen "en til en den samme", siger national rådgivningschef Christian Lund.

Særligt henvendelserne på netværkets chatservice er mange, og der bliver i julen gjort en ekstra indsats for at gøre opmærksomhed på, at der er hjælp at hente og nogle at snakke med.

- Man bliver hensat til at være i familiens nærvær i længere tid, og det kan for nogle unge være rigtig svært.

- Det er ekstra bekymrende i år. Kommer vi til at se flere nedlukninger, der gør, at tiden med familien bliver yderligere konfliktfuld og lang? Det er helt klart en bekymring.

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, mener, at corona og isolation bærer en stor del af skylden for, at mange børn mistrives i juletiden. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
  • BørneTelefonen fylder 30 år
    Julen er ikke lige sjov for alle. Igen i år sidder Børnetelefonen klar til at snakke med børn og unge. Som noget nyt har den i år åben hele julenat. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Niels Ahlmann Olesen
    Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, mener, at corona og isolation bærer en stor del af skylden for, at mange børn mistrives i juletiden. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo