Et nyt projekt skal gøre det muligt at holde bedre styr på de næringsstoffer, der er i jorden, så det er muligt at spare på gødningen.
En del af den næring, som landmænd tilfører jorden, går tabt, og det er både en belastning for pengepungen og miljøet. Nøglen til mindre tab af kvælstof kan ligge i mere præcise beregninger af den enkelte marks kvælstofbehov og i justeringer af valget af afgrøder på markerne.
Et nyt projekt støttet af Miljø- og Fødevareministeriets tilskudsordning GUDP skal udvikle en ny metode til at ramme den rigtige mængde gødning og det rigtige afgrødevalg.
Ved at bruge de oplysninger, som er tilgængelige for langt de fleste marker i Danmark, er det nemlig muligt at analysere sig frem til, hvordan man bedst udnytter næringen.
- Det er nødvendigt at tilføre jorden næring, men nogle steder kan man klare sig med mindre. Med dette projekt får vi forhåbentlig udviklet et godt redskab til landmænd til at styre mængden af gødning mere præcist. Det vil gavne både den enkelte landmands økonomi og miljøet, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Et bedre sædskifte
Et regnskab kan blandt andet hjælpe landmænd til at udarbejde et bedre sædskifte, så man udnytter jordens næring optimalt.
Et eksempel: En landmand har i en årrække haft kløvergræs på en mark, hvilket binder næring i jorden. Det betyder, at jorden er rig på kvælstof, som frigives, når man skifter afgrøde, og så skal der gødes mindre. Ved hjælp af næringsstofregnskabet kan man finde ud af, hvor meget man kan spare - også to-tre år efter, at der har været kløvergræs.
Et styrket udbytte
StyrN-projektet udvikler regnskaberne på baggrund af data, som landbrugene allerede nu melder ind i planlægningsredskabet Mark Online og har liggende i Dansk Markdatabase. Derfor kan man uden ekstra indtastninger beregne næringsstofoverskud, tab af kvælstof, ændringer i jordens indhold af kvælstof og det mest optimale sædskifte.
Målet er, at næringsstofregnskabet skal tilbydes automatisk som en service til de 85 procent af landbrugene, som anvender Mark Online.
Præcisionslandbrug
Projektet er et eksempel på såkaldt præcisionslandbrug, som vinder frem i disse år. Det handler blandt andet om at anvende planlægning, data og ny teknologi til at mindske miljøbelastningen samtidig med, at landmanden kan reducere omkostningerne og øge indtjeningen.
- Danmark har et af de mest effektive og miljøvenlige landbrug i verden. Det skal vi holde fast i ved at sørge for, at landmændene har adgang til den nyeste viden og teknologi. Det giver bedre udbytte til landmændene og skåner samtidig miljøet, siger Esben Lunde Larsen.
Den 9. februar bliver der sat fokus på præcisionslandbrug, når GUDP afholder konference på Ledreborg Slot. Her vil miljø- og fødevareministeren sammen med forskere, politikere, organisationer og landmænd diskutere mulighederne i fremtidens landbrug.
Fakta
Fakta
• StyrN-projektet kører i de næste tre år. SEGES er projektleder, mens Aarhus Universitet og Københavns Universitet bidrager med bl.a. beregningsmodeller.
• Næringsstofregnskaber forventes årligt at reducere nitratudvaskningen med 1.000 ton nitrat og sikre landmændene en samlet besparelse på 18 mio. kr.
• Regnskaberne bygger på data, som landbrugene allerede nu indrapporterer i planlægningsredskabet Mark Online og har liggende i Dansk Markdatabase. Målet er, at næringsstofregnskabet skal tilbydes automatisk som en service til de 85 pct. af landbrugene, som anvender Mark Online.
• StyrN har fået tilsagn om 4,9 mio. kroner i støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).
• GUDP er en tilskudsordning under Miljø- og Fødevareministeriet, der støtter udviklings-, demonstrations- og netværksprojekter inden for fødevareerhvervet. GUDP-projekter skal både skabe vækst, arbejdspladser og nytænkning i erhvervet samtidig med, at de skal bidrage til at løse klima- og miljøudfordringer.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet