Annonce
Bolig og livsstil

Gør forårshaven klar i efteråret

Smid ikke de visne blade væk, men brug dem til bladmuld, tipper Jesper Carl Corfitzen, der er haveekspert ved Boligejernes Videncenter, Bolius. Foto: Colourbox/Free

Selv om foråret ligger lidt ude i fremtiden, er efteråret faktisk et rigtig godt tidspunkt at gøre haven forårs- og sommerklar på.

Selv om foråret lige nu ligger to sæsoner fremme, er efteråret ideelt til at gøre haven forårs- og sommerklar på.

Mens vejret bliver mere gråt og trist, kan man udnytte tiden til at forårsforberede haven, så den står sund og grøn om seks måneders tid, lyder det fra Jakob Brandt, der er vicedirektør for SMVdanmark - Det nye Håndværksråd.

- Det virker måske mærkeligt at tænke have, når det hele er ved at begynde at visne, men det er faktisk et rigtig godt tidspunkt at få gjort noget af det, man snakkede om at lave ved haven over roséen på terrassen i sommer, siger han.

Det gælder især større haveprojekter.

- Vores anlægsgartnere arbejder forholdsvis sæsonbetonet, så branchen er altid utrolig travl, når frosten forlader jorden i det tidligere forår. Og der kan det være svært at finde en, der har tid, siger Jakob Brandt og fortsætter:

- Mange af de opgaver kan faktisk med fordel laves i efterårsmånederne - såsom at ændre beplantningen, terrassen og stensætningen - sådan at det blomstrer og spirer, når man når til foråret, siger han.

Ifølge Jesper Carl Corfitzen, der er haveekspert ved Boligejernes Videncenter, Bolius, er efteråret også et godt tidspunkt at luge ukrudt på.

Hvis ukrudtet får lov til at blive siddende i en fugtig efterårsplæne, har rodnettet gode betingelser for at udvikle sig, og så bliver det sværere at få bugt med, når havemøblerne skal ud igen.

- Jeg luger ukrudt en gang om foråret, hvor jeg klipper stauder ned, og det, der ellers måttet være, og så kører jeg en runde om efteråret og fjerner græsfrø, ukrudt og skvalderkål.

- Så får jeg fjernet det værste nu, så det ikke er så slemt om foråret, siger Jesper Carl Corfitzen.

Derudover gør man også sig selv og plænen en tjeneste ved at rive blade sammen, når træerne og buskene begynder at smide dem i takt med efterårets fremmarch.

- Får det lov til at blive liggende, står man med endnu flere mosproblemer til foråret, så det er ret væsentligt at få bladbunkerne væk, siger Jesper Carl Corfitzen og tilføjer:

- Det er ikke, fordi man skal støvsuge sin plæne. Der må godt ligge et blad her og der, for regnormene skal nok trække dem ned, men hvis der ligger et lag, skygger det for græsset, som får dårlige vækstbetingelser. Samtidig giver laget også ekstra næring til mosset, der får bedre plads til at vokse, advarer han.

Heldigvis kan bladene gøre gavn andre steder i haven.

Det kan nemlig bruges som nærende bladmuld og drysses under buske og træer og langs hækken.

- Det er faktisk rigtig vigtigt, at vi får opbygget meget mere af det, vi kalder humus-laget - det øvre jordlag - fordi det er fyldt med organisk materiale.

- Det hjælper med at holde på fugten, når vi har sådan en tør sommer, som vi har haft i år, uddyber Jesper Carl Corfitzen.

Efteråret er også et ideelt tidspunkt at forberede en farvestrålende forårshave på.

- Ønsker man fuldt blomsterflor i det tidlige forår, skal man have lagt blomsterløgene nu. Narcisser - altså alt inden for påskeliljeslægten - skal lægges nu, for de er længst tid om at udvikle rodnettet. Men krokus, tulipaner og vibeæg kan man faktisk så over hele efteråret.

- Er jorden meget tungt luret, skal man bare huske at give den et lag sand. Det gør jorden mere porøs, så rødderne ikke rådner i løbet af efteråret, siger Jesper Carl Corfitzen.

Fakta: Forårsforbered haven nu

- Lug ukrudt om foråret, inden havesæsonen for alvor starter.

- Lug også ukrudt om efteråret, når havesæsonen er slut for i år.

- Få lagt kompost ud nu, og giv haven endnu et lag i foråret.

- Plant stauder mellem september og december.

- Plant stedsegrønne planter senest i september, mens jorden stadig er lun.

Kilde: Jesper Carl Corfitzen.

/ritzau fokus/

  • Monkey Business Images
    Smid ikke de visne blade væk, men brug dem til bladmuld, tipper Jesper Carl Corfitzen, der er haveekspert ved Boligejernes Videncenter, Bolius. Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo