Annonce
112

Tiltalt fik 12 år for drab

Efter drabet blev der lagt blomster ved det hus, hvor forbrydelsen fandt sted 25. maj i år. Foto: Claus Hansen

Skal betale 650.000 kroner til ofrets efterladte.

STUBBEKØBING Den 31-årige Lars Trillingsgaard er blevet fundet skyldig i drabet på den 32-årige Peter Kræsing Larsen i Stubbekøbing i maj i år. Straffen lyder på 12 års fængsel.

Det var der helt enighed om i det nævningeting, som fredag eftermiddag sluttede sagen mod den 31-årige i Retten i Nykøbing.

Straks efter meddelte Erbil Kaya, der var forsvarer i sagen, at dommen ankes til Østre Landsret.

Forsvareren har talt for, at sagen ikke handler om drab, men om vold med døden til følge. Han vil også have straffen formildet.

Lars Trillingsgaard, der havde mulighed for at få det sidste ord, sagde ikke noget. Han kiggede ned i bordet, som han har gjort under hele retssagen.

Overvejende sandsynligt

Som tidligere omtalt døde Peter Kræsing Larsen af et knivstik i hjertet, og det var Lars Trillingsgaard, som førte kniven.

Retten fandt, at Lars Trillingsgaard måtte have anset det for "overvejende sandsynligt", at knivstikket ville medføre døden.

Derfor var de tre dommere og seks nævninger enige om at dømme ham for drab.

Knivstikket skete om aftenen 25. maj på Nykøbingvej i Stubbekøbing.

Her havde Lars Trillingsgaard, der var fuld, opsøgt Peter Kræsing Larsen for at høre, om denne havde været sammen med hans 25-årige kæreste.

Lars Trillingsgaard havde taget en stor kokkekniv med, og den brugte han under det efterfølgende håndgemæng.

Efter knivstikket forsøgte Lars Trillingsgaard førstehjælp, råbte om hjælp og ringede til alarmcentralen for at få fat i en ambulance.

- Men det forhold kan ikke føre til et andet resultat (end en skyldkendelse for drab, red.), står der i kendelsen fra Retten i Nykøbing.

Artiklen fortsætter efter annoncen

12 år er udgangspunkt

Rettens dommere og nævninger var også enige om at fastsætte en straf på 12 års fængsel.

Ifølge anklager Malthe Hansen og forsvarer Erbil Kaya er 12 års fængsel udgangspunktet, når det handler om straf for drab. Herfra kan man gå lidt op eller lidt ned.

Malthe Hansen ville oveni de 12 år lægge en retsstraf på næsten et års fængsel fra en tidligere dom i en sag. Den handlede om røveri og våben.

Til gengæld mente Erbil Kaya, at straffen og reststraffen tilsammen skulle ligge på cirka 11 år.

Retten endte midt imellem med en straf for 12 år. Heri er reststraffen medregnet.

- Det er formildende, at den dømte ringede efter hjælp. Men det er skærpende, at drabet fandt sted i ofrets hjem, og så har den dømte også nogle forstraffe, sagde retten efter strafudmålingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stor erstatning

Endelig bestemte retten også, at Lars Trillingsgaard skal betale 650.000 kroner til ofrets efterladte.

Det er blandt andet to børn, som denne har med en tidligere samlever.

Det har taget lidt tid at få den del af sagen på plads. Men fredag meddelte Erbil Kaya, at hans klient er med på at betale erstatningen.

Lars Trillingsgaard har siden sagens start siddet i varetægt, og det skal han blive ved med, bestemte retten. Det var der ingen protester imod fra forsvarets side.

Sagens afslutning blev overværet af cirka 30 mennesker, der var venner og bekendte med den dræbte fra Stubbekøbing.

  • Efter drabet blev der lagt blomster ved det hus, hvor forbrydelsen fandt sted 25. maj i år. Foto: Claus Hansen
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland