Annonce
Når jeg bliver gammel

- Jeg har fået tid til at gøre lige, hvad der passer mig

Hver fredag svømmer Flemming Kastor baner i Maribo Svømmehal. Foto: Jan Knudsen

Flemming Kastor har altid været en aktiv sportsmand - og det har han taget med over i seniorlivet, hvor Maribo Hallerne danner en naturlig ramme om både sport og frivilligt arbejde

MARIBO Motion og træning står højt på to-do listen i 76-årige Flemming Kastors seniorliv. Man finder ham både til lands og til vands, når han knokler på med træningen.

- Det gode seniorliv er, at jeg har tid til at gøre lige, hvad der passer mig. Det udmønter sig i, at jeg kan gå i motionscentret. Jeg lægger meget vægt på, at jeg er i god træning, siger Flemming Kastor, der kaster sig ud i dagens motionsprogram så snart, han står op.

- Jeg træner i motionscentret to til tre gange om ugen, jeg spinner to til tre gange om ugen, jeg kører mountainbike, og så svømmer jeg 1.000 meter i svømmehallen hver fredag, remser han op, så de fleste yngre mennesker ville blive forpustede.

Flemming Kastor arbejdede på LollandsPosten frem til sin pension for godt og vel 10 år siden.

- Jeg gik som 65-66-årig og ville nok gerne være blevet lidt længere. Men der skete omstruktureringer, og så skulle der nye systemer til. Så var det åndssvagt at sætte mig ind i det, konstaterer han.

Maribo Hallerne har været omdrejningspunktet for en stor del af Flemming Kastors liv i byen og er derfor også en naturlig ramme om hans aktive seniorliv. Foto: Jan Knudsen

Sport i lænestolen

Men pensionistlivet er ikke kedeligt. Flemming har nok at gøre. Når dagens motion er vel overstået, bruger han tid på at passe huset, haven og fruen på Margrethes Vej i Maribo.

Der bliver dog også tid til at slappe af. Om aftenen kalder lænestolen... men igen er det sporten, der er udgangspunktet.

- Om aftenen skal jeg jo se fodbold. Jeg skal følge med i, hvordan det går Bayern München, siger Flemming, der er stor tilhænger af det tyske storhold.

Børn og børnebørn trækker også.

- Nu kan vi ikke rejse. Men det kommer nok igen. Vi havde gerne en tur til syden med børn og børnebørn, hvor vi lejede et hus og var sammen alle sammen. Der er blevet mere plads til den slags nu. Men så gør vi noget herhjemme. Vi kører ud og går en lang tur ved stranden et sted sammen med børn og børnebørn. Så ser vi gutter lige bunden af et par øldåser og tager en snak om livet, Trump og hvad der ellers lige rører sig. Det er dejligt, fortæller Flemming Kastor om de nære stunder på tværs af generationerne, der også giver seniorlivet værdi.

Cyklen bliver også brugt, når Flemming skal rundt i byen, og han kører også mountainbike. For ham er et aktivt seniorliv ensbetydende med et fysisk aktivt seniorliv. Foto: Jan Knudsen
Annonce

Rusten bankes af

I weekenderne holder Flemming motionsfri. Men han er stadig at finde i Maribo Hallerne.

- Her står den på den sport, jeg tidligere har dyrket meget selv - nemlig håndbold. Jeg er frivillig i håndboldklubben HMH. Og jeg hjælper også TSØ, hvor jeg sidder i hjælpergruppe. Vi forbereder kampene, tager overtræk af sæderne, sætter gulvreklamer på og fjerner dem igen og så videre, forklarer han.

Selv holdt Flemming op med håndbolden, da han var 60 år.

- Det, synes jeg, var en rimelig alder at sige stop i. Men så begyndte jeg at løbe maratonløb i stedet for. Desværre kan jeg ikke løbe mere, for der er ikke mere brusk i mit højre knæ, lyder det med beklagelse fra den aktive senior, der altså må sande, at den tredje alder også lægger en dæmper på fysikken - trods alt.

- Der kommer lidt rust hist og pist, der skal bankes af, griner han.

- Men det, at jeg dyrker meget motion, betyder, at jeg har det godt. Nogen vil mene, at jeg ikke er så frisk oppe i roen. Men jeg tror altså alligevel, at det hjælper lidt, griner Flemming.

Det at dyrke sport handler også om et fællesskab.

- Når vi kommer herover i hallen, er der jo fri jargon i omklædningsrummet, og der bliver diskuteret på et højt plan om de aktuelle sager, der er. Vi får drøftet både det amerikanske valg og minksager lige for tiden.

Flemming Kastor er en del af bestyrelsen i Maribo Hallerne og har stået i spidsen for det nye vandrerhjem. Foto: Jan Knudsen
Annonce

Vigtigt for byen

Maribo Hallerne har altid været, og er fortsat Flemming Kastors hjertebarn. Så indsatsen her gav ham en glidende overgang fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen.

Han var i sin tid selv med til at få Hal2 bygget - den hal, han nu går og klistrer gulvreklamer på, når TSØ skal spille.

- Jeg sidder på 20. år i Maribo Hallernes bestyrelse. Det har jeg meget glæde ved. Det ligger mig meget på sinde, at vi i Maribo har idrætsfaciliteter, som er helt up to date. Det betyder jo også meget for byen som hele. Der er mange erhvervsdrivende, der også er glade for, at vi har gode muligheder for idræt og motion. Det giver dem bedre mulighed for at rekruttere folk udefra. Jeg tror, det trækker erhverv til byen, siger han.

I forbindelse med bestyrelsesarbejdet har Flemming Kastor blandt andet stået i spidsen for opførelsen af hallernes nye vandrerhjem og i planlægningsarbejdet på det nye multihus.

- Jeg har en glæde ved det, og jeg synes, at det er spændende at sidde og tale om, at nu skal vi reparere det, nu skal vi udvikle det - og har vi penge til det.

Projektet med hallens nye multihus ser dog ikke ud til at bære igennem. Her har Flemming også været med i spidsen for at få bygget endnu et kulturelt fyrtårn i den by, han elsker.

- Vi kom ikke igennem med det for fire år siden. Der manglede vi altså et lille skub fra Lolland Kommune. Så var det kommet igennem. Det ærgrer mig meget.

Annonce

Ønsker flere seniorboliger

Flemming er dog også aktiv i foreningslivet udenfor hallernes matrikel. Hver sommer er han frivillig ved Maribo Jazz. Her har han i alle årene stået for at lave jazz-programmet og er også at finde som frivillig i ølvognene til selve festivalen. Så han holder sig i gang.

- Jeg melder mig til alt det, fordi jeg brænder for min by. Jeg kommer jo aldrig herfra. Så det er vigtigt for mig at gøre noget.

Men alt kan ikke bare køre videre, som det var. Nu, hvor alderen alligevel er begyndt at trykke en smule, er tankerne om en ny boligform også begyndt at melde sig på Margrethes Vej.

- Vi har kun 130 kvadratmeter hus med en fin have. Men vi har første sal. Så tankerne bliver vi nødt til at have. En dag går den måske bare ikke længere. Det kan komme som et lyn fra en klar himmel. Så det tænker vi da på, siger Flemming Kastor.

- Vi snakker lidt om, at der i Nykøbing bliver bygget så mange små pensionistvenlige huse med et meget lille stykke jord til. Den slags, vi godt kunne tænke os.

Flemming vil dog helst blive i den by, hvor han er født og opvokset.

- Vi kigger da også på sygehusgrunden og er spændte på, hvad der mon bliver bygget der... om det kunne være noget. Men det skal absolut ikke være højhuse!, siger Flemming, der altid har en mening om byens verserende sager og gerne deltager i debatten.

- Lolland Kommune skal altså komme lidt frem i skoene og komme i gang med at bygge sådan noget for os seniorer. Så kan de også trække gode kræfter til byen, siger han.

Annonce

Lav en plan

Med seniorlivet kommer en bevidsthed om, at livet også vil få en afslutning på et tidspunkt.

- Seniorlivet er ikke så ringe. Meeen, man går da og spekulerer over det hele af og til. Jeg måler det ofte ud i, hvad der foregår af anlægsarbejder: "Nåh ja, Femern Bælt-tunnellen, så er du 86... det er ikke sikkert, du når at køre under der". Og det ville jeg jo ellers så gerne, siger han.

Flemmings råd til kommende seniorer handler naturligvis om at vedligeholde krop og sind med masser af motion.

- Jeg vil give det råd, at du skal virkelig lave en plan for, hvad du vil, og hvad du ikke vil. Det er ikke andet end en time eller halvanden fra morgenstunden hver dag, hvis man skal have plads til lidt idræt. I den mellemliggende tid kan man cykle og gå. Hvis du bare lader dagene gå, så ender du på sofaen, eller får dage, hvor du bare lige kører på torvet og kigger engang, og så kører du hjem igen... Aii, man er nødt til at gøre noget.

Annonce
112

GIK BERSÆRK I FÆNGSEL: NU ER FIRE VARETÆGTSFÆNGSLET

Annonce
Annonce
112

SE VIDEO: - VORES MÅL ER AT REDDE RESTEN AF GARAGEN

112

INDSATTE AMOK: STUKKET MED SMØRKNIV

112

GIK BERSÆRK I FÆNGSEL: NU ER FIRE VARETÆGTSFÆNGSLET

Lolland

- ALLE MINE BEDSTE VENNER ER FRA LOLLAND

Udland

SKOLESKYDERI: TRE BØRN ER DØDE

Guldborgsund

NU FORBYDER GULDBORGSUND DET OGSÅ

112

BILBRAND VAR TÆT PÅ AT SPREDE SIG

Sport

SMADRER RUMÆNERE - NFH I EUROPÆISK FINAL4

112

15 ÅR GAMMEL DRABSSAG DUKKEDE OP IGEN

112

STØRRE FORURENING: BRANDFOLK BRUGTE ET TON KATTEGRUS

Lolland

STRØMMEN FORSVANDT I NAKSKOV: ÅRSAG UKENDT

Indland

REGLER TJEKKES EFTER KRÆFTSAG: - DET HER ER ET VIGTIGT OMRÅDE

Guldborgsund

SLUT: LÆS ELLER GENLÆS LIVEBLOG FRA THOR MASTERS

Vejret

KOLD OG VARM LUFT I KAMP OM AT STYRE UGENS VEJR

Indland

BAKTERIER I MEDICIN: HER ER ÅRSAGEN

Sport

FØRSTE NEDERLAG EFTER TRÆNERURO

Annonce
Erhverv

HAR DU OGSÅ FÅET FLERE PENGE? DANSKERNES OPSPARING VOKSER

Guldborgsund

ADVARER: PLETVIS GLATTE VEJE

Politik

HAN BLIVER MÅSKE KANDIDAT TIL EUROPA-PARLAMENTSVALGET

Lokal nyt

- HAR ALDRIG SET EN I 40 ÅR SOM NATURFOTOGRAF

112

NYT REGISTER SKAL MINDSKE ANTALLET AF INDBRUD

lolland

FRANSK SOIRÉ PÅ SALON SVUPSAK

Ugeavisen Guldborgsund

GÅ EN TUR FOR SVANEVIG HOSPICE 1. APRIL

Erhverv

DYBT GODNAT? SKAL VINKE FARVEL TIL 15 MIO OM ÅRET

Erhverv

5000 KRONER I DUSØR GIVES: SKAF OS MERE ARBEJDSKRAFT

Lolland

KEN OG CHRISTINA KØRER GÆSTERNE TIL DERES KRO - OG HJEM IGEN

Guldborgsund

- JEG MÅTTE HELT TIL NYKØBING FOR AT FÅ NOGET ORDENTLIGT MORGENBRØD

Guldborgsund

NYT PARTI MARKERER SIG: VIL HAVE EKSTRA FRIDAG I GULDBORGSUND

Erhverv

SKETE UVENTET: SØREN OG ULLAS OMFATTENDE EVENTYR

Nordfalster

VREDE OVER FOTOFORBUD: - DER SKAL NOK KOMME BILLEDER ALLIGEVEL

Indland

FRIST FORLÆNGES: DISSE UDLÆNDINGE KAN SØGE OM OPHOLDSTILLADELSE

TRAFIK

TOGKAOS PÅ SYDSJÆLLAND

Guldborgsund

MILLIARDÆR HAR KØBT LOKALT LANDBRUG

112

HISTORISK BØDE: FOR FØRSTE GANG LYKKEDES DET

112

ALARMEREDE BRANDVÆSNET: VOLDSOM RØG FRA SKORSTEN

112

ALARMEN GIK I VASKERI: DET VAR DER SKET

Annonce
Annonce
Sport

OVERVÆLDENDE INTERESSE: LÆKKERBISKEN MED STORE STJERNER

Ugeavisen Guldborgsund

TONIES BAKERY MED SMØRREBRØD OG LEGEPLADS

112

FULD OG FARLIG KVINDE DRØNER IND I BILER

Indland

EFTER EN UGES STREJKE: NU ER DER NYT OM SKRALDEMÆND

Ugeavisen Lolland

SÅDAN FIK RASK SIN SUCCES GENNEM 25 ÅR

Sport

EFTER TURBULENT UGE: - VI ER IKKE ROBOTTER

Kultur

DE ER IKKE I TVIVL: NU RYGER HUN UD

112

POLITI PÅ KONTROL: SÅ MANGE GRAM GEMTE HAN

112

FORSØGTE AT SMUGLE SIG IND: NU ER HAN DØMT

Skolelukning

KLAGER OVER KOMMUNEN

Guldborgsund

HER ÅBNER NYT TILBUD TIL BØRN MED SÆRLIGE UDFORDRINGER

112

SUSTE AFSTED PÅ MOTORVEJ: SÅ HURTIGT BLEV DER KØRT

Sport

TIDLIGERE KØBENHAVNSPILLER FORSTÆRKER NFH

Indland

NU BJÆRGES MYSTISK OBJEKT