Afghanere overvåger danske fangebesøg

Fangevogterne får lov til at være med på en lytter, når danske soldater i Afghanistan spørger udleverede fanger, om de bliver godt behandlet.

Ifølge Hærens Operative Kommando, HOK, sker det, fordi Danmark må vise respekt for de afghanske myndigheders autoritet i eget land.

Men det strider imod hele formålet med besøgene, siger Amnesty International.

Fangerne tør ikke fortælle hele sandheden, hvis repræsentanter for de afghanske myndigheder lytter med, vurderer jurist i Amnesty, Claus Juul.

- Regeringen og forsvaret har hele tiden sagt, at Danmark sikrer sig mod overtrædelser af torturkonventionen ved, at vi har monitoreringsbesøg. Men det her viser, at besøgene ikke tjener deres formål, siger Claus Juul og fortsætter:

- Sandsynligheden for, at en afghansk fange tør fortælle en dansk soldat om tortur, når der står en afghansk myndighedsperson i cellen, er forsvindende lille.

Allerede i 2008 erkendte daværende forsvarsminister Søren Gade, at de afghanske myndigheder ved at deltage i besøgene ikke "fuldt ud" levede op til fangeaftalen med Danmark fra 2005. Men praksis er ikke lavet om.

Det bekræfter oberstløjtnant Jens Lønborg, chef for internationale operationer i HOK.

- Vi besøger fangerne i et afghansk fængsel, hvor den afghanske regering, som vi er inviteret af, bestemmer. Vi besøger dem på deres betingelser. Vi kan ikke sige: "Vi ønsker ikke at besøge fangerne, når I er til stede", siger Jens Lønborg.

Han understreger, at forsvarets læger ikke har fundet tegn på, at fangerne har lidt overlast, og de har heller ikke klaget over dårlig behandling.

Men der er ikke nogen garanti, siger Claus Juul.

- Det er ikke bare et spørgsmål om fysisk tortur. Fangerne kan også være blevet truet med voldtægt eller med, at deres familie vil blive dræbt. Der er masser af muligheder, og derfor er det afgørende, at der ikke er afghanske myndighedspersoner til stede ved besøgene, siger Claus Juul.

/ritzau/