Annonce
Politik

Alternativet savner klimafokus og bliver ikke en del af finansloven

Regeringen anført af finansminister Nicolai Wammen (i midten, red.) præsenterede sit finanslovsforslag i sidste uge. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
I sidste uge præsenterede regeringen sit finanslovsforslag. De første sættemøder fandt sted i fredags.

Alternativet bliver ikke en del af finansloven for 2023.

Det oplyser partiet i en skriftlig kommentar, efter at det tirsdag var til sættemøde hos finansminister Nicolai Wammen (S).

Det var i forvejen ganske ventet, at Alternativet ikke bliver en del af finansloven. Men partiet er det første, som forlader forhandlingerne. Og det altså efter sættemødet, der er et møde, inden de egentlige forhandlinger begynder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Alternativet er der for lidt fokus på klimaet fra regeringens side. I sidste uge præsenterede regeringen sit finanslovsforslag.

- Regeringens finanslovsforslag er blottet for nye, væsentlige klimapolitiske initiativer, siger politisk ordfører Torsten Gejl (AL) i den skriftlige kommentar.

- Inden for de seneste uger har regeringens eget klimaråd dumpet deres indsats for tredje gang i træk. FN's klimapanel har advaret om, at det kræver øjeblikkelig handling, hvis vi skal undgå at gøre uoprettelig skade på vores planet.

- I det lys er det dybt bizart, at regeringen fremlægger et finanslovsudspil uden nogen form for klimahandling. Det kan Alternativet ikke være med til, siger han.

Allerede da regeringen præsenterede sit finanslovsforslag torsdag i sidste uge, var der kritik fra blandt andre Alternativet i forhold til klimaet.

Wammen beklagede da også, at klimakrisen ikke ordret er nævnt i forordet til den pjece over finanslovsforslag, som regeringen præsenterede.

I forordet, som Wammen er afsender på, bliver coronaepidemien, krigen i Ukraine og de lange ventetider på hospitalerne nævnt. Men altså ikke klimakrisen.

- Jeg har i det, jeg har stået og sagt her, nævnt klimakrisen i hvert fald ti gange, og hvis det ikke står i forordet, så er det en forglemmelse, sagde Wammen.

Det imponerer heller ikke Alternativet, at forhandlingsreserven i regeringens finanslovsforslag udgør 200 millioner kroner. Det er markant mindre end ved tidligere finanslovsforslag.

Forhandlingsreserven er den pose penge, som regeringen lægger op til at forhandle om med de øvrige partier.

- Regeringen har afsat 200 millioner kroner i forhandlingsreserve. Det er ingenting i det store billede, hvor vi forhandler om 1200 milliarder.

- Hvis vi for alvor skal sætte gang i en bæredygtig omstilling af vores samfund, kræver det, at regeringen går væk fra sit kulsorte fokus på økonomisk vækst og satser helhjertet på grønne løsninger. Det har de desværre ikke vist nogen vilje til ved disse finanslovsforhandlinger, siger Gejl.

/ritzau/

  • Regeringen præsenterer finanslovsforslag
    Regeringen anført af finansminister Nicolai Wammen (i midten, red.) præsenterede sit finanslovsforslag i sidste uge. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Nu sker det: Fra i dag kan du brevstemme

Annonce
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland