Annonce
Politik

Beregning: Skattelettelser giver familier 4700 kroner

Troels Lund Poulsen (V), der er fungerende økonomiminister, ventes snart at præsentere nye skattelettelser. Inden da er regeringens udspil dog sluppet ud i flere medier. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Regeringen er på vej med skattelettelser, så danskere i arbejde får flere penge mellem hænderne.

Ifølge flere medier er regeringen i sit kommende udspil til skattereform klar med skattelettelser for knap syv milliarder kroner, og dermed står mange danskere i arbejde til at kunne få flere penge mellem hænderne.

Beregninger fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos viser, at en familie med to børn i ejerbolig med en samlet indkomst på 919.000 kroner - med pension - vil få en samlet skattelettelse på 4700 kroner årligt.

En familie med en højere løn på lidt over 2 millioner kroner årligt vil skulle betale topskat - men ikke toptopskat - og få en samlet skattelettelse på 13.800 kroner ifølge beregningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omvendt vil en direktørfamilie med en samlet lønindkomst på knap 5,7 millioner komme ind under den varslede toptopskat. Her vil der skulle betales 67.600 kroner mere i skat end nu.

Jørgen Sloth, der er fungerende cheføkonom i Cepos, kalder det kommende skatteudspil for en ”fin rose med en meget stor torn i”.

- Det er godt, at arbejdende danskere får en skattelettelse og glimrende, at topskatten nedsættes. Men det er fuldstændig unødvendigt at indføre toptopskatten, siger han til beregningerne.

Er man enlig funktionæransat i ejerbolig med indkomst på 684.500, vil skattelettelsen være på 2400 kroner. Tjener man cirka 460.000 og bor i lejebolig, ligger den i samme leje.

Der er stor forskel på, hvor meget den enkelte familie får af ekstra kroner mellem hænderne ved regeringens planlagte skattelettelser - det afhænger af indkomst. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Selv om regeringens udspil til en skattereform endnu ikke er officielt præsenteret, har flere medier, herunder Børsen, fået nys om, hvad der er på vej.

Blandt andet skal det almindelige beskæftigelsesfradrag hæves fra 10,65 procent til 12,75 procent. Det maksimale beskæftigelsesfradrag hæves til 54.200 kroner fra 45.600 kroner i dag.

Regeringen vil desuden indføre en ny mellemskat på 7,5 procent i indkomstintervallet fra 618.400 kroner til 750.000 kroner om året før AM-bidrag. Hvis man tjener over 750.000 kroner om året før AM-bidrag, betales topskat på 15 procent.

Regeringen vil også indføre den stærkt omdiskuterede toptopskat på 5 procent for årslønninger over 2,5 millioner kroner før AM-bidrag.

/ritzau/

  • Forsvarsministeren i Ukraine
    Troels Lund Poulsen (V), der er fungerende økonomiminister, ventes snart at præsentere nye skattelettelser. Inden da er regeringens udspil dog sluppet ud i flere medier. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • RB PLUS Kontanter glider ud i coronaramt verden
    Der er stor forskel på, hvor meget den enkelte familie får af ekstra kroner mellem hænderne ved regeringens planlagte skattelettelser - det afhænger af indkomst. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Trusselsniveauet for destruktive cyberangreb hæves

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Annonce
Annonce
112

Politiet advarer mod puff bars

112

Politiet om hal-brand: - Den kan være påsat

Lolland

Har været undervejs i årevis: Nu sker det endelig

112

119 taget i fartkontroller

Udland

Kvinde reddet efter 52 timer i trætop i oversvømmet tysk skov

112

Hal-leder om skader efter brand: Så slemt er det

Guldborgsund

Umuuuhligt: 20 vilde køer invaderede grønsværen

112

Brand i hallen: Søstre måtte skynde sig ud

Sport

Midtbanespiller har spillet sin sidste kamp for Nykøbing FC

Sport

Nykøbing FC skriver kontrakter med unge talenter

Indland

Trusselsniveauet for destruktive cyberangreb hæves

Indland

Finansieringen til genopførslen af Børsen er på plads

112

Efter store protester: Berømt DNA-forsker tager plads i vidnestolen

Lolland

Halvanden times svane-march i Nakskov: - Jeg følte mig som en betjent fra en reklame

112

17-årige anholdt: Forsøgte at stjæle tre knallerter fra skole-område

112

Adskillige skud affyret mod frisørsalon

Annonce
Annonce
Lolland

Startede dramatisk: 18-årige Celine har unikt venskab med 94-årige Torben

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Erhverv

EU skærper reglerne for den populære webplatform Temu

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Kød-kup slog fejl: 33-årig kvinde opdaget

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise