Annonce
Politik

Dansk uvilje mod svensk forslag om forbud af benzinbiler

Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Østrig leger i forskellig grad med tanken om at forbyde eller på anden vis udfase benzinbiler. I Danmark er der ikke politisk vilje til at indføre et decideret forbud. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox

Flere EU-lande overvejer forbud mod benzinbiler. Men i Danmark er hverken V eller S klar til at gå så vidt.

Den svenske klimaminister presser på for at indføre et EU-forbud mod benzinbiler fra 2030.

Dermed er der nu en række europæiske lande, der flirter med at forbyde eller på anden vis helt udfase benzinbilerne.

Men i Danmark har de to traditionelle statsministerpartier ingen planer i den retning. Det er op til producenterne at gøre elbilen til det miljømæssigt og økonomisk bedste valg, mener Venstres miljøordfører:

- Det er fint, at der sker en udvikling af elbiler, og det skal man endelig bare fortsætte med. Men jeg ser helst, at det er markedet og forbrugerne, der afgør den sag, siger Erling Bonnesen.

Spørgsmål: Men hvis I er for, at elbilerne skal vinde frem, hvorfor så ikke hjælpe dem på vej?

- Det gør vi jo også ved at sige, at det er fint, at der sker en fortsat videreudvikling. Men det tager tid at få omstillet.

Spørgsmål: Det er vel ikke at hjælpe, at man siger, at det er fint, der udvikles elbiler?

- Jo, det er det da. Fordi vi giver en opbakning til, at der sker en fortsat videreudvikling af elbilerne. Vi skal jo ikke gøre det dyrere at være dansker og bilejer, siger Erling Bonnesen.

Socialdemokratiet er heller ikke klar til at forbyde benzinbiler, siger miljøordfører Christian Rabjerg Madsen:

- Men vi vil gerne diskutere, hvordan man kan ændre den danske afgiftsstruktur på en sådan måde, at man får fremmet salget af elbiler, som jo er langt bedre for miljøet end benzinbiler.

Spørgsmål: Hvorfor går I ikke ind for et forbud, når I deler ambitionen om, at benzinbilerne skal udfases?

- Hvis man ændrer afgiftsstrukturen og forbyder benzinbiler, så får det meget voldsomme konsekvenser for almindelige menneskers økonomi. Det er for voldsomt.

- Derfor skal man lave afgiftsændringer meget forsigtigt, og man skal tænke sig godt om.

Ud over Sverige har politikere i Tyskland, Norge, Holland og Østrig den seneste tid talt om forbud eller udfasning af benzinbiler.

EU's konkurrenceregler gør det svært for enkelte lande at gennemføre et decideret forbud på egen hånd, og derfor kræver det enighed, siger den svenske miljøminister, Isabella Lövin, til Aftonbladet:

- Hvis man skal kunne gennemføre sådan et tiltag, så er det mest realistisk, at forbuddet bliver lavet på EU-plan. Det ville være et rigtig godt og stærkt signal at sende til bilfabrikanterne om, at de skal omstille sig.

- Når lande som Tyskland, Holland og Norge er interesserede, så tror jeg, at der er muligheder.

  • Elbil
    Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Østrig leger i forskellig grad med tanken om at forbyde eller på anden vis udfase benzinbiler. I Danmark er der ikke politisk vilje til at indføre et decideret forbud. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland