Annonce
Politik

DF er ikke klar til at sikre flertal for S-pensionsudspil

Bent Bøgsted (Ø) og Kristian Thulesen Dahl (DF) under åbningsdebatten i Folketinget på Christiansborg i København, torsdag den 4. oktober 2018. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er for mange ubesvarede spørgsmål i Socialdemokratiets pensionsudspil, mener Dansk Folkeparti.

Socialdemokratiet kan få svært ved at samle et politisk flertal bag det pensionsudspil, som formand Mette Frederiksen tirsdag fremlagde.

Hos De Radikale er man skeptiske over for, om ikke-nedslidte får adgang til tidligere pension som følge af udspillet.

Heller ikke Dansk Folkeparti er parat til at indgå i en pensionsaftale hen over midten.

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, savner svar på en række oplysninger om Socialdemokratiets udspil, før regeringens støtteparti kan tage stilling til, om man vil støtte eller afvise udspillet.

Ligesom De Radikales Sofie Carsten Nielsen henviser Bent Bøgsted til, at nedslidte burde få hjælp via seniorførtidspensionen.

- Vi er enige i princippet om, at man som nedslidt skal kunne trække sig tilbage i god ro og orden. Det ligger i ordningen om seniorførtidspension. Men den valgte Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister at tage ind under paraplyen af almindelig førtidspension, så den blev udvandet og ikke kom til at virke, siger Bent Bøgsted.

DF vil først efter valget kunne tage stilling til forslaget, siger Bent Bøgsted. Han henviser til, at Socialdemokratiet vil involvere arbejdsmarkedets parter i udformningen af det konkrete indhold, hvilket først vil ske efter valget.

- Vi ved ikke, hvad de vil blive enige om. Og jeg tror ikke, at der kommer ret meget mere, før arbejdsmarkedets parter har været inde over, siger han.

Ifølge Bent Bøgsted foretrækker DF dog grundlæggende, at man i stedet ser på, hvordan seniorførtidspensionen "kan komme til at virke efter hensigten".

Seniorførtidspensionen blev indført som en slags afløser for efterlønnen - et sikkerhedsnet for nedslidte danskere med mindre end fem år til pensionsalderen.

Bent Bøgsted mener dog, at Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister selv underminerede intentionen med seniorførtidspensionen med sin reform af førtidspension og fleksjob. En reform som DF stemte imod.

Reformen indførte de udskældte ressourceforløb og fleksjob, som siden har ført til langvarige og i nogle tilfælde udsigtsløse arbejdsprøvninger af danskere med skavanker og sygdom.

På Socialdemokratiets kongres i september erkendte Mette Frederiksen, at nedslidte er kommet i klemme som følge af reformen.

- Vi må erkende, at der kan være langt fra den tanke, man har bag et skrivebord på Christiansborg til, hvordan det ser ud i virkelighedens verden, lød det i september fra Mette Frederiksen.

Hun lovede samtidig at stille sig i spidsen for at rette op på konsekvenserne af reformen.

- Jeg stod selv bag reformen af førtidspension. Derfor har jeg også et særligt ansvar for at få rettet op på nogle af de problemer, der viser sig at være.

  • Åbningsdebat i Folketinget
    Bent Bøgsted (Ø) og Kristian Thulesen Dahl (DF) under åbningsdebatten i Folketinget på Christiansborg i København, torsdag den 4. oktober 2018. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes