S foreslår et minimum for den offentlige vækst frem til 2025. DF er meget positiv, men giver ingen garanti.
Midt i de tilspidsede forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti om næste års finanslov flirter støttepartiet med idéen om at binde regeringen til en minimumsvækst i det offentlige forbrug frem til 2025.
Det er Socialdemokratiet, der har fremsat et beslutningsforslag, som DF altså ser gode takter i. Forslaget lyder:
"Folketinget pålægger regeringen at sikre, at det offentlige forbrug hvert år frem mod 2025 som minimum følger det demografiske pres svarende til en realvækst i det offentlige forbrug på cirka 0,7 procent om året fra og med 2018 til 2025".
- Vi har det helt samme ønske som forslagsstilleren om at sikre tryghed om velfærden. Derfor er vi meget, meget positive indstillet over for beslutningsforslaget, siger Marlene Harpsøe (DF) i Folketingssalen.
Som erhvervsuddannelsesordfører er hun ikke den centrale ordfører på området. Men DF's økonomiske ordførere er travlt optaget af forhandlinger med regeringen om finanslov, skatteaftale og udlændingestramninger.
Derfor kan Marlene Harpsøe heller ikke give noget klart svar på, om DF vil stemme for beslutningsforslaget, hvis det bliver sat til afstemning.
Det er Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, der står bag beslutningsforslaget. Han fortæller, at partiet endnu ikke har taget stilling til, om det skal bringes til afstemning i Folketinget.
Hvis det sker - og DF stemmer for - kan regeringen være på vej i mindretal.
- Indtil for cirka 12 timer siden var det her et beslutningsforslag, der var sat i verden for at markere Socialdemokratiets politik.
- Nu er det så blevet en del af det realpolitiske, fordi der tegner sig et potentielt flertal, siger Benny Engelbrecht.
Han medgiver, at DF nok bruger S til at lægge yderligere pres på regeringen i de igangværende forhandlinger, hvor DF har opfordret til at adskille finanslov fra skatteaftale og udlændingestramninger.
- Det er jeg da ikke et øjeblik i tvivl om. Jeg tror, at alt bliver brugt som skyts i øjeblikket. Nu er jeg heller ikke ked af, hvis regeringen beslutter sig for, at den ikke vil fremsætte en skatteaftale sammen med finansloven.
Spørgsmål: Er forslaget også et løfte om, at vi ikke vil se en mindre offentlig vækst, end I lægger op til i beslutningsforslaget, hvis I får magten igen?
- Ja. Det her er den grundlæggende socialdemokratiske politik: Vi ønsker, at man som minimum sætter et beløb af, der kan modsvare det demografiske træk, siger Benny Engelbrecht.
Under debatten i Folketingssalen fredag forsøgte finansminister Kristian Jensen (V) at "rette op på den grundlæggende misforståelse, at flere udgifter er lig med mere velfærd".
VLAK-regeringsgrundlaget har et mål om "en årlig basis realvækst i det offentlige forbrug på i udgangspunkt 0,3 procent om året".