Annonce
Politik

DF-forslag om naturfredning deler blå partier

Liberal Alliances miljøordfører, Carsten Bach, ser en generel tendens til, at den private ejendomsret er under pres. Det handler både om fredninger og eksempelvis om skrappere krav til, hvordan landmænd må dyrke deres jord, forklarer han. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Danmarks Naturfredningsforening skal ikke kunne foreslå fredninger på egen hånd, lyder forslag. K afviser.

Tiden er løbet fra, at en frivillig forening kan foreslå fredning af andre menneskers private ejendom.

Sådan siger Liberal Alliances miljøordfører, Carsten Bach, efter at Dansk Folkeparti har foreslået at fratage Danmarks Naturfredningsforening (DN) retten til at rejse fredningssager på egen hånd.

- Liberal Alliance har meget fokus på den private ejendomsret og at få beskyttet den, siger Carsten Bach.

LA har ikke taget endelig stilling til det konkrete forslag, men Carsten Bach er positivt stemt over for intentionen.

- Vi mener, at systemet skal ændres. Og det giver Dansk Folkepartis beslutningsforslag os en god anledning til at gøre, siger han.

Regeringspartneren De Konservative afviser derimod forslaget. Det fastslår gruppeformand Mette Abildgaard, der egentlig er på barsel, på det sociale medie Twitter.

- Vi ønsker ikke at fratage Danmarks Naturfredningsforening retten til at rejse fredninger - eller gøre det betinget af kommunal opbakning, skriver Mette Abildgaard.

Dansk Folkepartis forslag lyder, at Danmarks Naturfredningsforening fremover kun skal kunne foreslå fredninger i samarbejde med en eller flere kommuner eller staten.

I dag kan foreningen gøre det alene. DF foreslår også, at andre foreninger skal have samme ret som DN til at foreslå fredninger. Det er K positivt stemt over for. Mens LA ser mere skeptisk på den del af forslaget.

DF skal ikke regne med at få opbakning fra rød side af folketingssalen til forslaget om at kræve kommunal eller statslig opbakning til fredningsforslag.

- Man giver politikerne magten i stedet for befolkningen. Det synes jeg, er at gå den helt forkerte vej, siger De Radikales miljøordfører, Ida Auken.

Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder på Twitter DF's forslag for et "gigantisk tilbageskridt for naturen."

- Det vil føre til mindre fredet natur - og Danmark har allerede Europas bundrekord i fredet natur, skriver han.

  • Thomas Lekfeldt
    Liberal Alliances miljøordfører, Carsten Bach, ser en generel tendens til, at den private ejendomsret er under pres. Det handler både om fredninger og eksempelvis om skrappere krav til, hvordan landmænd må dyrke deres jord, forklarer han. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland