Annonce
Politik

Engell tror på aftale mellem V og S trods angrebsmail

Statsminister Mette Frederiksen (S) taler med pressen efter statsministerens spørgetime på Christiansborg tirsdag. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Statsminister måtte tirsdag beklage en mail om et angreb mod Venstre. Kommentator tror fortsat på aftale.

Selv om forholdet mellem Venstre og Socialdemokratiet har lidt skade de seneste dage, så tror politisk kommentator Hans Engell fortsat på en aftale om økonomisk omfordeling mellem kommunerne.

Statsminister Mette Frederiksen (S) beklagede tirsdag, at Socialdemokratiet ifølge en intern mail havde planlagt et "angreb" på Venstre, selv om partierne forhandler om udligning. Men Engell tror fortsat på aftale.

- Der er rigtig mange venstreledede kommuner, som kommer til at hente mange penge ud af det her, siger Hans Engell.

Venstre afviste efter beklagelsen at møde op til yderligere forhandlinger tirsdag, og onsdag kræver leder Jakob Ellemann-Jensen et møde med Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet forhandler med flere partier om en omfordeling eller udligning mellem rige og fattige kommuner. Aftalen skal fordele omkring 18,5 milliarder kroner mellem landets 98 kommuner.

Ved en fejl blev en mail, der omtalte angreb på Venstre, sendt til en journalist på Jyllands-Posten, hvilket har vakt udbredt kritik.

Alligevel tror Engell på en aftale.

Der er mange Venstre-kommuner, som vil nyde godt af en ny omfordeling.

Desuden er der mange kommuner, der skiftevis er ledet af Socialdemokratiet eller Venstre, og det vil være godt signal for V at sikre dem inden kommunalvalget november 2021.

Og endelig, hvis Venstre ikke går med i en aftale, vil mange af partiets borgmestre sandsynligvis i stedet skulle af med penge, fordi regeringens støttepartier vil tage sig godt betalt for at gå med i en aftale.

- Hvis det falder på gulvet med Venstre, må vi regne med, at støttepartierne vil kræve overpris. Det kan kun ske på bekostning af nogle af Venstres kommuner.

- Venstre har siddet så længe ved bordet, at det ligner en aftale, siger Hans Engell.

Venstre lancerede i sidste uge tre krav for at gå med i en aftale.

To af kravene er spiselige, mener Engell, der er skeptisk over for partiets udlændingekrav.

Det går ud på, at der skal skæres i det særlige tilskud til kommuner med mange borgere med udenlandsk herkomst. Det vil formentlig især ramme socialdemokratiske kommuner på Vestegnen.

I valgkampen havde Venstre også selv udarbejdet en manual, der skulle sikre, at partiets folketingskandidater kunne kritisere Socialdemokratiets udlændingepolitik.

Men partiet forsvarer det med, at det er sædvane i valgkampe og ikke er sket under forhandlinger som nu.

  • Møde i salen med statsministerens spørgetime
    Statsminister Mette Frederiksen (S) taler med pressen efter statsministerens spørgetime på Christiansborg tirsdag. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland