Annonce
Politik

Enhedslisten vil give 10.000 kroner til millioner af danskere

På en normal sommer er stranden ved Blokhus i Nordjylland pakket med biler og badende gæster. Ifølge Enhedslisten skal voksne borgere gives 10.000 kroner skattefrit for at sparke økonomien i gang efter corona. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Studerende, arbejdsløse og pensionister bør få 10.000 kroner i hånden til sommerferien, mener Enhedslisten.

Enhedslisten vil give alle udeboende voksne 10.000 kroner, hvis de har en årlig bruttoindkomst under 380.000 kroner.

Den såkaldte sommercheck skal sparke gang i økonomien efter coronakrisen, siger Rune Lund, der er partiets finansordfører.

- Det har været en hård tid i Danmark. Med en skattefri sommercheck kan vi give danskerne en hjælpende hånd til en bedre sommer. Det synes jeg ærlig talt, de har fortjent.

- Og samtidig sætter vi gang i økonomien. Det vil være særligt godt for de mange små virksomheder, der har fået en gedigen mavepuster af coronapandemien, siger han i en pressemeddelelse.

Forslaget er ifølge Enhedslisten målrettet borgere med lav- og mellemindkomster, der har fast bopæl i Danmark, og det er meningen, at pengene skal bruges til is, kaffe og baderinge ude i det danske sommerland.

Det er omkring tre millioner borgere, som både tæller studerende, pensionister og arbejdsløse, der vil få gavn af tiltaget, og partiet anslår, at det vil koste mellem 30 og 35 milliarder kroner.

Ifølge Rune Lund er det her en "fair" måde at give økonomien en saltvandsindsprøjtning.

- Vi skal give pengene til dem, der rent faktisk vil bruge dem. Nemlig de med lave og almindelige indkomster.

- Der er jo ingen logik i, at vi skal dele penge ud til de rigeste, så de kan polstre opsparingskontoen endnu mere, siger han.

Enhedslisten er ikke det eneste parti, der ønsker, at sommerglade borgere skal stå for kickstarten af dansk økonomien.

Tidligere lørdag foreslog SF, at børnefamilier skal have udbetalt en ekstra børnecheck, der vil give mellem 3000 og 4500 kroner mere per barn. Det skriver DR.

Tiltaget vil koste 3,7 milliarder kroner, vurderer partiet.

Også her er håbet, at børnefamilier vil gå ud at bruge lidt ekstra penge på sommerferien.

- Dem, der har børn, er mange forskellige grupper såsom både studerende og arbejdsløse. Så det, at vi breder det mere ud, gør, at vi får mere gang i forbruget, og det er det, vi skal sørge for for at komme godt igennem den her krise, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr til DR.

Citeret artikel hos DR
  • RB PLUS Corona gør nordmænd sultne efter Danmark
    På en normal sommer er stranden ved Blokhus i Nordjylland pakket med biler og badende gæster. Ifølge Enhedslisten skal voksne borgere gives 10.000 kroner skattefrit for at sparke økonomien i gang efter corona. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland