Annonce
Politik

Erhvervsliv: Åbn så meget som muligt hurtigst muligt

Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, er glad for genåbningsudspillet fra regeringen. Foto: Liselotte Sabroe/arkiv/Ritzau Scanpix

Regeringen foreslår i udspil at løfte forsamlingsforbuddet i tre etaper. Erhvervsorganisationer er positive.

Regeringens udspil om gradvist at hæve forsamlingsforbuddet i tre etaper er et godt skridt i den rigtige retning.

Sådan lyder dommen fra erhvervslivet over et nyt udspil, hvor regeringen i tre etaper foreslår at hæve forsamlingsforbuddet.

Første etape er mandag 8. juni, hvor det foreslås hævet til 50 personer fra de nuværende ti, viser udspillet, som Ritzau er i besiddelse af.

Arrangementer, hvor deltagerne sidder ned, vil dog blive undtaget, hvis arrangøren er omfattet af retningslinjerne for sektorpartnerskab.

Det vil betyde, at for eksempel generalforsamlinger undtages. Der er dog stadig et øvre loft på 500 personer frem til 31. august.

- Det giver bedre mulighed for at holde arrangementer, konferencer og møder for hele oplevelsesindustrien og kulturattraktionerne.

- Det er et rigtig godt skridt i den rigtige retning, siger direktør Brian Mikkelsen.

Spørgsmål: Havde du gerne set, der var gjort mere allerede nu?

- Vores holdning er, at vi skal åbne så meget op, så hurtigt som det er muligt. Selvfølgelig med det forbehold, at det er myndighederne, der ved, hvor langt vi kan gå i forhold til sundhedsspørgsmålet.

- Vores svar til regeringen er altid, at vi så hurtigt som muligt skal åbne så meget som muligt, fordi specielt oplevelsesøkonomien stadigvæk bløder, siger Dansk Erhvervs direktør.

8. juli foreslås forbuddet hævet til 100 personer, inden det 8. august skal hæves til 200 personer for arrangører omfattet af retningslinjer inden for de forskellige sektorer - for andre skal der stadig være en grænse på 100.

Hos Dansk Industri glæder politisk direktør Kent Damsgaard sig over, at der lægges op til en klar køreplan med faste datoer for de forskellige ændringer.

- Det gør, at de enkelte virksomheder inden for turisme og events kan planlægge, og det er det altafgørende.

- Jeg håber, at man i forhandlingerne kan lempe yderligere, så vi kan få mulighed for at afvikle endnu flere aktiviteter, siger han.

Siden 18. marts har der været et forbud mod arrangementer og forsamlinger med flere end ti personer for at begrænse smitten med coronavirus.

I maj indgik regeringen og Folketingets partier en aftale, hvor forsamlingsforbuddet fra 8. juni skulle hæves til mellem 30 og 50 personer, og regeringen lægger altså nu op til at hæve det til den øvre grænse.

Regeringen beder i fredagens udspil de øvrige partier om allerede i morgen, lørdag, klokken 20 at svare på, om de kan acceptere udspillet eller ej.

  • Dansk Erhverv glad for genåbningsudspil
    Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, er glad for genåbningsudspillet fra regeringen. Foto: Liselotte Sabroe/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen