EU-forslag udfordrer Danmarks asylpolitik

En ny asylpolitisk hovedpine kan være på vej for den danske regering, når EU-Kommissionen onsdag fremlægger et forslag om en fælles fordelingsnøgle for de massive flygtningestrømme i EU.

Det skriver Politiken.

Danmark indgår godt nok ikke i modellen, og på Christiansborg afviser et bredt flertal med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen da også dansk deltagelse i et fælles fordelingssystem.

Men EU-forslaget kan alligevel presse Danmark ud i et dilemma, hvis det vedtages.

For i så fald risikerer Danmark at skulle vælge mellem at stå helt uden for eller at tage en andel af den fælles flygtningekvote for fortsat at være med i Dublin-forordningen.

Årsagen er, at en dansk parallelaftale skal tilpasses, når en forordning ændres. Derfor skal Danmark i løbet af 30 dage sige ja eller nej til ændringen. Et nej betragtes umiddelbart som en opsigelse af den eksisterende aftale.

Hvis Danmark ikke er med i Dublin-forordningen længere, kan det betyde øget flygtningetilstrømning til landet, vurderer professor og ph.d. Marlene Wind, centerleder på Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

- Så kan vi jo ikke sende folk tilbage, og så kan Danmark gå hen og blive en magnet for flygtninge og menneskesmuglere, fordi de er sikre på, at de kan blive i Danmark og ikke bliver sendt tilbage, siger hun til Politiken.

Det nuværende system betyder, at en flygtning skal søge asyl i det første EU-land, som vedkommende ankommer til.

Via forordningen afviste Danmark sidste år næsten dobbelt så mange asylsøgere, som vi selv accepterede. Danmark sagde ja til at tage imod 848 flygtninge fra andre lande, fordi de var registreret i Danmark, mens andre lande hjemtog 1504 asylsøgere fra Danmark.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har ikke ønsket at udtale sig om kommissionens forslag, før hun har set det.