EU-Parlamentet giver kønskvoterne comeback

Parlamentarikerne foreslår nu at gribe ind i proceduren, hvorved bestyrelsesmedlemmer udpeges, frem for den tidligere kuldsejlede idé om juridisk bindende kvoter.

Det var ellers benhårde krav, justitskommissær Viviane Reding ønskede, før hun for et år siden præsenterede EU-Kommissionens oprindelige ligestillingsforslag.

Efter enorm modstand i flere medlemslande blev forslaget først afvist og siden blødt op af den samlede kommission.

Ifølge parlamentets nye bud skal bestyrelsesmedlemmer fremover udpeges på grundlag af "en sammenlignende analyse af kandidaternes kvalifikationer ved hjælp af klare, kønsneutrale og utvetydige kriterier".

- Det, der bliver bindende, er, at man skal vælge den bedste, siger Britta Thomsen (S), der er den socialdemokratiske gruppes ordfører på direktivet.

Målet er fortsat, at begge køn skal være repræsenteret i børsnoterede virksomheders bestyrelser med minimum 40 procent i 2020.

Afviste kandidater skal informeres om de kriterier, udvælgelsen er bygget på. Desuden vil parlamentet forpligte medlemslandene til sanktioner, der har en "afskrækkende virkning", over virksomheder, der ikke makker ret.

Det kan være administrative bøder, eksklusion fra offentlige udbud, delvis udelukkelse fra strukturfondsmidler samt annullering af udpegningen af det seneste bestyrelsesmedlem.

Forhandlingerne om de nye ændringsforslag fortsætter nu med medlemslandene.

Flere af landene er dog kraftigt imod kønsregler på EU-niveau - herunder Storbritannien, Holland, Danmark og Sverige.

Parlamentet ønsker, at direktivet skal gælde for alle børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte eller en omsætning på over 50 millioner euro - det svarer til cirka 373 millioner kroner.

Det vurderes at dreje sig om under 200 danske virksomheder. I Danmark er der 21,1 procent kvinder på bestyrelsesposterne.

I Danmark er virksomhederne pålagt at lave handleplaner og målsætninger for ligestilling samt at redegøre for planerne i årsrapporterne.

ritzau/