Står det til EU-Kommissionen, skal politiet i medlemslandene have nemmere adgang til elektroniske beviser.
Det skal være lettere og hurtigere for politiet og retsmyndighederne i EU-lande at få fat i elektroniske beviser såsom e-mails og dokumenter gemt i skyen.
Nye regler skal sørge for, at politiet på tværs af medlemslandene kan indsamle den nødvendige information til at efterforske, retsforfølge og spore kriminelle og terrorister.
Sådan lyder det i ét blandt en række af forslag, der skal styrke EU-borgers sikkerhed. De kommer i kølvandet på flere angreb de seneste år og fremlægges tirsdag af EU-Kommissionen.
Ifølge EU-kommissæren for retlige anliggender, forbrugerpolitik og ligestilling, Vera Jourová, involverer omkring 85 procent af alle kriminelle efterforskninger elektroniske beviser. Mere end halvdelen af dem involverer anmodninger på tværs af landegrænser.
I dag kan det tage op til 120 dage at få adgang til disse beviser fra et andet medlemsland.
- Dagens forslag skal løse problemerne og drastisk reducere ventetiden til kun ti dage. I hastesituationer til kun seks timer, siger Vera Jourová under en pressekonference i EU-Parlamentet i Strasbourg.
- Med de nye regler vil myndighederne kunne anmode om beviserne direkte fra serviceudbyderne i et andet medlemsland, siger hun.
Selv hvis serviceudbydernes hovedkontor ligger uden for EU, eller den anmodede data er opbevaret i et tredje land, skal det udleveres inden for tidsfristen på ti dage.
Er der tale om særligt personfølsomme oplysninger, skal en dommer dog godkende anmodningen for at sikre alle involveredes rettigheder.
- Det er en sand revolution inden for europæiske kriminalsager, siger Vera Jourová.
Hun bakkes op af kommissionens førstenæstformand, Frans Timmermans. Han mener, at de kriminelle i dag undslipper lovens lange arme ved at gøre brug af kommunikation online på tværs af landegrænser.
- Der må ikke være nogle gemmesteder for kriminelle og terrorister i Europa, online eller offline, siger Timmermans i en pressemeddelelse.
EU-Kommissionen vil desuden indføre obligatorisk brug af biometrisk data, heriblandt fingeraftryk og ansigtsgenkendelse, i de lande, der bruger id-kort.
Ansigtsgenkendelse bruges allerede i nyere danske pas.