Annonce
Politik

Færøerne lægger sag an mod EU i fiskestrid

Færøerne har mandag lagt sag an mod EU ved Verdenshandelsorganisationen, WTO, på grund af EU's sanktioner i striden om sildekvoter i Atlanterhavet, oplyser Færøernes lagmand.

Færøerne er en del af Rigsfællesskabet og skal derfor lægge sag an igennem Danmark, som tidligere har givet færingerne fuldmagt til sagsanlægget. Og den fuldmagt bliver nu brugt, oplyser den færøske regeringsleder - kaldet lagmand - Kaj Leo Holm Johannesen.

- EU's handelsboykot mod Færøerne er, efter vores opfattelse, et klart brud på WTO's grundlæggende bestemmelser. Derfor har Færøernes landsstyre besluttet at overlade tvisten til WTO's tvistløsningsmekanisme, siger Kaj Leo Holm Johannesen til Ritzau.

- Tvistløsningsmekanismen i WTO er et af ​​de få værktøjer til rådighed for Færøerne til at genoprette lige vilkår baseret på aftalte internationale regler, siger han.

Fiskekrigen skåret ind til benet handler om, at Færøerne har valgt at hæve deres kvoter på makrel og sild i modstrid med aftalerne med de andre kystlande ud til det nordatlantiske hav.

Det har fået EU til at indføre sanktioner mod Færøerne, som har varet i godt en måned. Sanktionerne betyder, at EU-lande ikke må importere færøske fiskeprodukter.

Det seneste stykke tid har de færøske fiskere derfor solgt deres fisk til Rusland, Asien og Afrika frem for de vante naboer.

- Færøerne er et meget lille samfund, hvis økonomi helt overvejende er afhængig af fiskeindustri, mens EU er en af verdens største økonomier, hvor fiskerierhvervet har en meget begrænset betydning, siger Kaj Leo Holm Johannesen.

Hvis EU taber fiskesagen, så kan WTO give Færøerne lov til at opkræve straftold på import af varer fra EU. Selve straftolden fastsættes af WTO i den endelige afgørelse.

Straftolden er WTO's måde at sanktionere lande, der bryder frihandelsaftaler. EU kan vælge at betale straftolden, men samtidig fastholde fiskesanktionerne mod Færøerne.

Færøerne er en selvstyrende nation inden for Kongeriget Danmark. Danmarks medlemskab i EU gælder dog ikke Færøerne, som har valgt at stå udenfor EU, først og fremmest grundet fiskeriets store betydning for landets eksistens.

- Teknisk set er vores WTO-sag anlagt af "Danmark for så vidt angår Færøerne", selvom sagen vil blive udført af Færøernes landsstyre, siger lagmanden.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har tidligere understreget, at Danmark er forpligtet til at opretholde EU-sanktioner mod de færøske fiskere trods Rigsfællesskabet.

Sideløbende med WTO-sagen har Færøerne startet en international voldgiftssag under FN's havretskonvention.

/ritzau/

Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer