FAKTA: Én ud af syv unge over 18 år har prøvet lattergas

En række partier ønsker at regulere salget af lattergaspatroner for at komme et stigende misbrug blandt unge til livs.

Både Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti vil indføre regler.

Det kan både være en aldersbegrænsning for køb af patronerne, en mængdebegrænsning ved køb af dem, eller at de kun må sælges udvalgte steder.

Her kan du læse, hvor mange unge der har prøvet patronerne, og hvordan de bruges:

* I Ungeprofilundersøgelsen fra efteråret 2017 har 70.573 unge i alderen 12-25 år svaret på spørgsmål om blandt andet brug af lattergaspatroner.

* I alt har godt syv procent af gruppen svaret, at de har prøvet lattergas som rusmiddel.

* 5,3 procent af dem var piger/kvinder. 9,1 procent var drenge/mænd.

* Blandt de unge under 18 år har 4,6 procent svaret, at de har prøvet lattergas. Blandt dem over 18 år er det 15,3 procent.

* Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men anses for at være det bedste bud på en kilde til unges forhold til rusmidler.

* Misbruget sker typisk med en såkaldt "cracker". Det er den del af en sifon, som patronen puttes i, og som kan aktivere gassen gradvist.

* På "crackeren" påsættes oftest en ballon, som fyldes med lattergassen.

* Herefter suger personen lattergassen fra ballonen.

* Effekten er for de fleste en heftig rus, der typisk varer mellem 20 og 40 sekunder.

* De fleste griner under rusen, og mange får problemer med at holde balancen.

* Gassen er uden ilt, og der er en risiko for, at man bliver kvalt af iltmangel.

* Lattergaspatroner kan købes i isenkramforretninger og i stigende grad i små købmænd og kiosker. Flere forhandler dem også på nettet.

* En patron koster cirka tre kroner.

* 1. april 2015 blev det ulovligt for diskoteker og barer at sælge lattergas til beruselse.

* Ifølge produktsikkerhedsloven er det ulovligt at sælge lattergaspatronerne til misbrug.

Kilder: Københavns Politi og træk i data fra Ungeprofilundersøgelsen foretaget af Jakob Demant for Ritzau.