Annonce
Politik

FAKTA: Thornings mange ministre

Rekordmange personer har set indersiden af en ministerbil i Thornings regeringstid.

35 personer har nået at være ministre i de fire år, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har været ved magten. Det er rekord for en regeringsleder, der kun har siddet en enkelt, fuld valgperiode, viser en optælling, Ritzau har foretaget af regeringer tilbage til 1953.

Af de ministre, der blev udnævnt efter valget i 2011, er det kun Thorning selv og finansminister Bjarne Corydon (S), der sidder på præcist de samme poster. Undervisningsminister Christine Antorini (S) og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) har fået justeret deres ansvarsområder undervejs, men sidder ellers i samme ministerium.

De 31 andre personer, der er eller har været ministre under Thorning-Schmidt, er:

* Tidligere erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF)

Måtte sige farvel til sin ministerpost efter formandsopgøret i SF i 2012. Er i dag socialdemokrat. Genopstiller ikke til Folketinget.

* Tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen (SF)

Blev afskediget som minister efter formandsopgøret i SF i 2012, og har siden meldt sig ind hos Socialdemokraterne, hvor han i dag arbejder som udviklingschef.

* Tidligere kulturminister Uffe Elbæk (R)

Måtte gå af i december 2012, da det kom frem, at han havde afholdt et antal ministerielle arrangementer på sin mands arbejdsplads AFUK. Har siden stiftet partiet Alternativet, der stiller op ved det kommende valg.

* Tidligere fødevareminister Mette Gjerskov (S)

Blev sendt ud af regeringen i august 2013, og er i dag næstformand for folketingsgruppen.

* Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S)

Var i første omgang et sikkert bud på en socialdemokratisk topminister, men problemer med sikkerhedsgodkendelse fra PET henviste i første omgang Sass til de bageste rækker. Sass trådte ind i regeringen i august 2013.

* Tidligere udenrigsminister Villy Søvndal (SF)

Forlod regeringen og Folketinget i oktober 2013 af helbredsmæssige årsager.

* Tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R)

Trådte tilbage i 2013 som konsekvens af sagen om overforbrug i klimaorganisationen GGGI, hvor Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen var formand.

* Tidligere justitsminister Morten Bødskov (S)

Forlod posten i december 2013 efter at have erkendt at have løjet for Folketinget om et omstridt politikerbesøg på Christiania.

* Tidligere socialminister samt erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF)

Gik sejrrigt ud af SF's formandsopgør i 2012 og overtog herefter Erhvervs- og Vækstministeriet fra Ole Sohn. Rykkede siden til Socialministeriet, men røg ud af regeringen sammen med sit parti i begyndelsen af 2014. Trak sig herefter fra formandsposten.

* Tidligere transportminister og tidligere handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr

Den nuværende SF-formand forlod regeringen sammen med sit parti i begyndelsen af 2014.

* Tidligere skatteminister Jonas Dahl (SF)

Nåede kun at være minister i syv uger, hvoraf en del var juleferie, før hans parti forlod regeringen. Jonas Dahl er dog ikke den kortest siddende minister i den nyere danmarkshistorie: I 1962 måtte daværende fiskeriminister H. Larsen-Bjerre træde tilbage efter kun 13 dage på posten. Og i 1994 måtte centrumdemokraten Bente Juncker gå af efter to uger som socialminister.

* Tidligere udenrigsminister og skatteminister Holger K. Nielsen (SF)

Overtog Skatteministeriet fra Thor Möger Pedersen og siden Udenrigsministeriet fra Villy Søvndal, men forlod regeringen sammen med resten af SF efter Dong-salget i slutningen af januar 2014.

* Tidligere sundhedsminister Astrid Krag (SF)

Sammen med de andre SF-ministre forlod hun regeringen i 2014. Er siden blevet socialdemokrat, og ved det kommende valg stiller hun op for sit nye parti i Greve-kredsen.

* Tidligere miljøminister Ida Auken (SF)

Sagde farvel til regeringen med resten af SF'erne i 2014, og meldte sig derefter ind hos Radikale, hvor hun stiller op i København.

* Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R)

Har også været minister for forskning, innovation og videregående uddannelser samt skatteminister.

* Fødevareminister Dan Jørgensen (S)

Tiltrådte i december 2013.

* Udenrigsminister Martin Lidegaard (R)

Startede som klimaminister. Er ikke valgt til Folketinget.

* Sundhedsminister Nick Hækkerup (S)

Har tidligere også været forsvarsminister samt handels- og europaminister.

* Forsvarsminister Nicolai Wammen (S)

Startede i regeringen som europaminister, en post der blev lagt ind under handelsministeren i 2013, hvorefter Wammen fik Forsvarsministeriet efter Nick Hækkerup.

* Social- og integrationsminister Manu Sareen (R)

Kom i Folketinget i 2011 og blev minister for ligestilling, kirke og nordisk samarbejde. Rykkede til sit nuværende ministerium i 2014.

* Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R)

Har også nået at være udviklingsminister efter Friis Bach, før han overtog klimaposten i 2014.

* Kulturminister Marianne Jelved (R)

Veteranen fra Nyrups regeringer blev hentet ind som afløser for Uffe Elbæk i december 2012. Med sine 71 år er hun regeringens ældste medlem.

* Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R), handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S), transportminister Magnus Heunicke (S) og miljøminister Kirsten Brosbøl (S)

Blev alle udnævnt efter SF's farvel til regeringen.

* Tidligere økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R)

Er i dag Danmarks EU-kommissær.

* Skatteminister Benny Engelbrecht (S)

Regeringens nyeste medlem blev udnævnt i september 2014, da Margrethe Vestager blev EU-kommissær, og Morten Østergaard rykkede til hendes gamle ministerium.

* Tidligere social- og integrationsminister, fødevareminister og justitsminister Karen Hækkerup

Var årsag til den - indtil videre - sidste rokade under Thorning, da hun forlod regeringen i oktober 2014 til fordel for posten som direktør i Landbrug & Fødevarer.

* Justitsminister Mette Frederiksen (S)

Overtog posten efter Karen Hækkerup. Var indtil da beskæftigelsesminister.

* Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S)

Var transportminister i begyndelsen af Thornings regeringstid og blev hentet ind i regeringen igen efter Hækkerups farvel.

Kilder: Folketingets oplysning

Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer