Annonce
Politik

Finanslovsforslag vækker glæde

Arkivfoto Foto: Anders Knudsen

Lokale borgmestre er primært glade for det finanslovsudspil, regeringen præsenterede for de ventende journalister sent mandag aften.

Både Holger Schou Rasmussen (A) og John Brædder (G) udtrykte umiddelbart en glæde over de punkter, regeringen har på blokken i deres nye forslag til, hvordan Danmarks økonomi skal strikkes sammen i de kommende år.

Særligt stor var glæden, både i Lolland og Guldborgsund Kommune, over at der kommer flere penge til kernevelfærd. Noget, især Holger Schou Rasmussen har efterlyst i den offentlige debat.

- Jeg blev glad, da jeg så forslaget. For mig er det en finanslov, der trækker i den rigtige retning. I 20 år har man skåret lidt på velfærden og skåret ned på serviceniveauet, så jeg er glad for, at vi endelig bevæger os lidt i den anden retning.

For det har været tiltrængt i Lolland Kommune med lidt mere velfærd, udtaler borgmester Holger Schou Rasmussen.

På John Brædders borgmesterkontor i Guldborgsund Kommune er der også glæde at spore. Og det er mange af de samme nedslagspunkter, der går igen, når snakken falder på finanslovsudspillet, som hos kollegaen på Lolland.

- Først og fremmest er jeg glad for, at der kastes en del penge efter velfærdsområderne. Der plejer at følge penge med til kommunerne, og jeg ser frem til, at vi skal ansætte pædagoger og skolelærere til at højne niveauet, fortæller John Brædder.

Et af tiltagene, der blev præsenteret fra regeringens side, er det faktum, at der skal ansættes flere pædagoger i de danske daginstitutioner. Og det kræver, der bliver uddannet flere, hvilket kan komme især Guldborgsund Kommune til gode. Der uddannes nemlig pædagoger fra Absalon, der er beliggende i Nykøbing.

Men med det højnede niveau af service kommer der også en regning. En del af denne regning skal finansieres via afgifter på forskellige ting – alt fra plastikposer til privatflyvning.

Men det sted, der nok rammer allerflest på daglig basis, er på cigaretterne. I 2022 skal en pakke cigaretter koste 60 kroner, hvilket er 20 kroner mere end i dag. Det mener Holger Schou Rasmussen er det rigtige sted at sætte ind.

- De afgifter, der er fundet, er fundet de rigtige steder. Vi ser flere og flere unge, der begynder at ryge, og denne her stigning kan betyde, at færre begynder at ryge i fremtiden, forklarer Holger Schou Rasmussen.
Adspurgt om sådanne afgiftsforøgelser ikke rammer socialt skævt, svarer han følgende:

- Jeg tror, det er misforstået, at de fattige skal have lov at ryge billigere. Det er en bjørnetjeneste for folk at lade dem leve usundt. De unge skal ikke tage rygningen til sig, og det hjælper det her med. Jeg kan godt forstå, hvis man er 60 år og ryger, så er det her en ærgerlig situation, men sådan må det være, siger borgmesteren.

Alt i alt er begge borgmestre mestendels glade for udspillet. Begge har dog en frygt for, at der følger udfordringer med de ekstra midler.
- Vi har ikke brug for mere af det bureaukrati, som der ofte følger med en pose penge, siger John Brædder.

- Jeg er glad for hele velfærdsløftet. Men jeg håber ikke, der skal ansættes administrerende medarbejdere for pengene, udtaler Holger Schou Rasmussen.

  • Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster