Krav om boligpoint giver ingen mening for ind for indvandrere, da fire ud af ti danskere bor til leje, mener Flygtningehjælpens generalsekretær Andreas Kamm.
Da flygtninge har ret til familiesammenføring, kan de ikke diskrimineres, hvis de bor til leje i stedet for at eje deres bolig. Desuden savner kravet mening for indvandrere, da fire ud af ti danskere bor til leje.
Det siger Dansk Flygtningehjælps (DF) generalsekretær Andreas Kamm.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) vil i et nyt pointsystem stille lejere ringere end boligejere, når de søger familiesammenføring.
- Jeg forudsætter, at disse spekulationer ikke gælder flygtninge, som har ret til familiesammenføring. Omkring 40 procent af danske boliger er lejeboliger. Alene af den grund er det svært at linke (forbinde, red.) boligform med integration. Det giver ingen mening, siger Andreas Kamm.
Da så mange danskere bor til leje, kan borgerne ifølge ham ikke klassificeres efter deres boligform. Integrationsministerens ide vækker heller ikke jubel blandt de politiske partier. Tanken afvises såvel af oppositionspartierne Socialdemokraterne, SF og De Radikale som De Konservatives integrationsordfører Naser Khader.
- På eksempelvis Frederiksberg er der mange gode lejerboliger, og jeg kan ikke se, hvorfor man skal være ringere stillet i forhold til familiesammenføring, fordi man bor til leje på Frederiksberg, siger han til Berlingske Tidende.
Canada sorterer indvandrere efter et pointsystem, som blandt andet giver point efter sprogevner og uddannelsesniveau, men ikke boligform. Systemet afhænger af, hvad man præmierer, siger Andreas Kamm.
- Hvis man præmierer eller diskvalificerer borgere, fordi de bor til leje, samtidig med at 40 procent af alle i Danmark gør det, så taber det mening. DF's erfaringer med familiesammenføring viser, at det betyder meget, om man får familien med, hvor man skal arbejde, siger DF's generalsekretær.
ritzau/