Annonce
Politik

Første runde af statslig udflytning skal under luppen

Fire fagforbund kræver en tilbundsgående undersøgelse af udflytningerne, men det er allerede på vej.

Den første runde udflytninger af statslige arbejdspladser, hvor 3900 ud af cirka 32.000 job flyttes fra hovedstadsområdet, skal nu undersøges.

Fredag kræver fire fagforbund, at regeringen laver en tilbundsgående undersøgelse af den første udflytning.

Det drejer sig om HK Stat, Djøf, Ida og Magisterforeningen. De mener, at der er hårdt brug for, at man lærer af de fejl og udfordringer, som sidste omgang af udflytning bød på ifølge DR.

Men den er allerede på vej, for Statsrevisorerne anmodede onsdag Rigsrevisionen om sådan en undersøgelse.

Revisorerne vil eksempelvis have svar på, hvad udflytningerne har betydet for driften, sagsbehandlingstiderne, medarbejdernes ansættelse samt hvad det har kostet.

- Udflytningen er forventeligt forbundet med engangsomkostninger og produktivitetstab i en overgangsperiode samt risici for tab af relevante kompetencer, skriver Statsrevisorerne i en anmodning.

Fra talerstolen lovede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under åbningsdebatten for nylig flere julegaver til provinsen.

Han bebudede runde nummer to af udflytningerne til december.

Dermed kan flere statslige arbejdspladser se frem til at få nye adresser uden for hovedstaden.

Og det har vist sig muligt at få dygtige medarbejdere til de styrelser og institutioner, der flyttede væk fra København, sagde Løkke i sin tale.

- Undervejs var der nogle, som mente, at det blev svært - nærmest umuligt - at få dygtige folk til de styrelser og institutioner, der flyttede væk fra København. Den kritik er gjort til skamme, sagde han.

Indtil videre er cirka 2546 af de 3900 arbejdspladser flyttet ud. Men ikke alle udflytninger er forløbet smertefrit.

Blandt andet har opgaveløsningen i Landbrugsstyrelsen været presset på grund af udflytningen af 392 arbejdspladser fra København til Sønderjylland.

Det skrev Rigsrevisionen i sin årsberetning for 2016.

Styrelsen haltede bagefter på en række punkter i forvaltningen af de cirka 7,1 milliarder kroner, som Danmark fik i landbrugsstøtte fra EU i 2016, lød det.

Ønsket om at udflytte Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, fra København til Aarhus måtte man efter protester opgive.

De kom fra flere organisationer og ni tidligere udenrigsministre fra fem forskellige partier.

Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes