Annonce
Politik

Folketinget fjerner partistøtte til KD og Frie Grønne med ny lov

Den partistøtte, som Frie Grønne og politisk leder Sikandar Siddique samt Kristendemokraterne og daværende formand Marianne Karlsmose opnåede efter valget i 2022, mister partierne i 2024 efter ny lov. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
En ny bundgrænse for partistøtte er blevet bredt vedtaget. Den koster den årlige partistøtte til KD og FG.

Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag vedtaget et lovforslag, der fra næste år gør det sværere at modtage partistøtte fra staten.

I dag har et parti blandt andet ret til partistøtte, hvis det opnår 1000 stemmer ved folketingsvalg.

Fremover vil det nu kræve, hvad der svarer til 3,2 mandater at få offentlig partistøtte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil sige i omegnen af 1,83 procent af stemmerne til et folketingsvalg eller cirka 64.000 stemmer.

Kun Alternativet stemte imod lovforslaget.

Med ændringen af bundgrænsen vil hverken Frie Grønne eller Kristendemokraterne være berettiget til partistøtte fra næste år.

Frie Grønne får i dag et årligt tilskud på 1.136.385 kroner, mens Kristendemokraterne vil miste et tilskud på 653.367 kroner.

Det er lidt under halvdelen af Kristendemokraternes budget, der ryger fra næste år, lyder det fra organisatorisk næstformand Jesper Housgaard.

Partier arbejder derfor med "flere scenarier" for at få budgettet til at løbe rundt.

- Det kan blandt andet være at sætte kontingenter op, eller det kan være, at nogle medarbejdere bliver opsagt. Alt er i spil lige nu, siger Jesper Housgaard.

- Selvom man prøver voldsomt fra visse partier i Folketinget, så kommer de ikke til at slippe af med Kristendemokraterne på den her baggrund.

Kristendemokraterne har én fuldtidsansat og én deltidsansat.

Ifølge Jesper Housgaard rammer Folketinget forkert med de nye regler.

- Der bliver fra flere steder argumenteret med, at det er en nødvendighed set i lyset af, hvordan Stram Kurs og Klaus Riskær brugte deres partimidler efter folketingsvalget i 2019.

- Men jeg synes, det er et tomt argument. For det første har hverken Stram Kurs eller Klaus Riskær været opstillet ved valget i 2022 og derfor ikke fået nogen støtte.

- Derudover er vi kommet med mange forslag til, hvordan man kunne vælge at differentiere i måden, støtten blev givet på, men det har man valgt at hælde ned ad brættet, siger Jesper Housgaard.

Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, kalder det "en sort dag for demokratiet" på det sociale medie Twitter.

- Så har magtpartierne vedtaget at fjerne Frie Grønnes partistøtte for samtidig at hæve deres egen støtte. Magtpartierne samler og styrker magten omkring sig selv, skriver han.

Også reglerne for at opnå ret til partistøtte ved kommunal- og regionalvalg bliver strammet fra 1. januar 2024.

/ritzau/

  • FV22: Partilederdebat i Fællessalen på Christiansborg
    Den partistøtte, som Frie Grønne og politisk leder Sikandar Siddique samt Kristendemokraterne og daværende formand Marianne Karlsmose opnåede efter valget i 2022, mister partierne i 2024 efter ny lov. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver