Annonce
Politik

For SF er krigsforbrydelser i dansk lov ikke symbolsk

Det glæder naturligvis retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), at regeringen nu bakker op om hendes forslag om en selvstændig kriminalisering af krigsforbrydelser i dansk lov. Men hun mener ikke, at det blot er symbolsk. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
SF mener ikke, at det er utænkeligt, at Danmark kan få behov for at retsforfølge for krigsforbrydelser.

For SF-retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt er det ikke blot en symbolsk beslutning, at krigsforbrydelser skal selvstændigt kriminaliseres i dansk lov.

Det siger hun, efter justitsminister Peter Hummelgaard (S) mandag meddelte, at regeringen støtter hende og SF's beslutningsforslag om selvstændig kriminalisering af krigsforbrydelser.

- Det er især vigtigt set i lyset af krigen i Ukraine. Det er jo ikke helt utænkeligt, at der vil komme russiske soldater på et tidspunkt, der måske skal retsforfølges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har hvert fald set, at det er sket i Norge, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

For Peter Hummelgaard handler det primært om at sende et budskab.

Han mener, at "tiden nu også er kommet til, at vi indfører en selvstændig kriminalisering af krigsforbrydelser".

- Det tror jeg også vil sende et vigtigt signal til omverden og ikke mindst ofrene, siger justitsministeren.

Han forventer ikke, at det vil ændre noget i praksis.

- Jeg tror, at man må være ærlig og sige, at det ikke vil have nogle egentlige retlige konsekvenser for de krigsforbrydere, der måtte skulle retsforfølges.

I forvejen er "krigsforbrydelser i dansk strafferet ulovliggjort", og Danmark har også retsforfulgt krigsforbrydere før, pointerer Peter Hummelgaard.

Karina Lorentzen Dehnhardt mener dog, at en sag i Norge har vist behovet for at tilføje krigsforbrydelser til straffeloven.

- Norge fik faktisk nej på et tidspunkt af en international straffedomstol til at få lov til at få retsforfulgt en krigsforbryder i Norge. Begrundelsen var dengang, at man ikke havde en selvstændig kriminalisering af folkedrab.

- Man kan godt være nervøs for, at noget lignende kunne gøre sig gældende i Danmark, fordi vi ikke har en selvstændig kriminalisering af krigsforbrydelser, siger SF-politikeren.

Hun henviser til en sag fra 2006.

Her afviste det internationale krigsforbrydertribunal for Rwanda at udlevere en mistænkt for folkedrab til retsforfølgelse i Norge, fordi tribunalet ikke mente, at Norges bestemmelser om drab var velegnede til at retsforfølge en person for folkedrab.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty Danmark siger, at Danmark nu kommer på "europæisk omgangshøjde" ved at selvstændigt kriminalisere krigsforbrydelser.

- Vi håber, det samme vil gælde forbrydelserne tortur og forbrydelser mod menneskeheden, som i dag heller ikke er direkte kriminaliseret i dansk ret, siger Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty Danmark, i en kommentar.

/ritzau/

  • Møde i salen med ministrenes spørgetid
    Det glæder naturligvis retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), at regeringen nu bakker op om hendes forslag om en selvstændig kriminalisering af krigsforbrydelser i dansk lov. Men hun mener ikke, at det blot er symbolsk. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Sport

NFH i årets kamp mod mægtige Team Esbjerg

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

112

128 taget i fartkontroller

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning