Annonce
Politik

Forsker: Ledere har en rolle i at stoppe krænkerkultur

Ifølge en forsker skal der flere ting til at ændre en usund kultur som den, Frank Jensen (S) har beskrevet.

Der skal sættes ind flere steder, hvis man vil ændre en arbejdspladskultur, hvor der sker krænkelser mellem medarbejdere.

Det forklarer Mille Mortensen, der forsker i krænkende handlinger og mobning på arbejdspladsen ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Den seneste tid har der været flere eksempler på krænkelser i dansk politik. Senest er det kommet frem, at Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), tidligere har krænket to kvinder.

Frank Jensen har selv fortalt, at "der har været en usund kultur, blandt andet i mange politiske miljøer".

For at ændre sådan en kultur skal lederne inddrages, siger Mille Mortensen.

- Når man skal udvikle arbejdspladskulturen, så skal man sætte ind med en kompetenceudvikling af lederne, siger hun.

Ved siden af sit forskningsarbejde bliver Mille Mortensen også hyret som konsulent af forskellige organisationer og virksomheder til at hjælpe med at fjerne mobning og krænkende adfærd fra arbejdspladser.

Hun oplever, at der er mange ledere i Danmark, som gerne vil håndtere og forebygge krænkende handlinger.

Flere har dog ikke kompetencerne til at løfte den opgave. Derfor kan de have fordel af et kompetenceløft, siger forskeren.

- Der er også brug for en bedre feedbackkultur i arbejdsfællesskabet, så flere får mod til at sige til, når de oplever, at deres grænser bliver overtrådt, siger Mille Mortensen.

Ifølge hende ville man have kunnet lagt størstedelen af de for tiden meget omtalte sager om krænkelser bag sig, hvis de var blevet håndteret i øjeblikket eller efterfølgende.

- Det kan være svært at vide, om man har overtrådt andre folks grænser, førend de har sagt fra.

- Det er trods alt de færreste, der er tankelæsere, siger Mille Mortensen.

Gennem sit konsulentarbejde har hun kendskab til flere organisationer, hvor det er lykkedes at ændre arbejdspladskulturen til det bedre.

- Hvis man er villig til at bruge de fornødne ressourcer og give det den tid, det tager, så kan det rent faktisk lade sig gøre. Det ved jeg af erfaring, siger Mille Mortensen.

Hun ønsker ikke at sætte navn på, hvilke organisationer der er tale om.

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland