Det burde være muligt at korrigere for systematiske afvigelser i ejendomsvurderingerne, mener forsker.
De billigste ejendomme bliver vurderet for dyrt, og de dyreste bliver vurderet for billigt.
Sådan har det været, uanset hvilken model det ekspertudvalg, der har gransket det skandaleramte ejendomsvurderingssystem, har benyttet.
Men det burde man kunne korrigere for, mener lektor i boligøkonomi Morten Skak fra Syddansk Universitet.
- Hvis det er en tendens, så vil det være naturligt at rette i modellen, fortæller han til Ritzau og uddyber:
- Det vil altid være sværere at ramme i yderpunkterne, men hvis der er en tendens, bør man kunne korrigere for den, påpeger han.
Skatteminister Benny Engelbrecht har erklæret, at han vil skævheden i vurderingerne til livs i et kommende vurderingssystem, men Morten Skak er ikke overbevist om, at udsvingene er permanente.
- Man kan spørge sig selv, om den i virkeligheden skyldes, at man har studeret markedet i krisetider, spekulerer forskeren.
Han peger samtidig på, at netop de billigste og de dyreste boliger er områder, hvor der er relativt få handler.
- Det er to ender, hvor der formentlig ikke omsættes så meget. Og hvis du ikke har så mange observationer, kan få skæve handler trække en tendens, påpeger Morten Skak.
Han mener, at man kan øge præcisionen i ejendomsvurderingerne ved at inddrage data fra de vurderinger, der foretages i forbindelse med oprettelse og omlægning af realkreditlån.
- Hvis den afviger fra ejendomsvurderingen, så kan man sætte det ind som en faktor på det enkelte hus. Men der er masser af huse, hvor der ikke sker ændring i belåningen år for år, påpeger lektoren.
Overordnet set mener Morten Skak, at ekspertudvalget har designet et godt system.
- Det er svært det her, og jeg synes sådan set, det lyder ret fornuftigt og som det bedste, vi kan få frem med de givne midler. De lægger op til at droppe grundvurderingen, og det, synes jeg faktisk, er et fremskridt, siger han.