Annonce
Politik

Forsker: Toppolitikere kan mindske skam over stress

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har været sygemeldt med stress i over en måned. Det er positivt, når toppolitikere er åbne om stress, mener stressforsker. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Før Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage efter stress, bør han vænne hjernen til arbejdet, mener forsker.

Det kan have en forebyggende effekt, når toppolitikere står frem og fortæller, at de er blevet ramt af stress.

Det fortæller Pernille Steen Pedersen, der er adjunkt på Department of Business Humanities and Law på CBS og forsker i stress.

- Politikere kan fungere som en slags ambassadører, fordi vi normalt tænker på dem som hårdhudede. Derfor kan det aflaste andre for den skam, der kan være forbundet med at få stress, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jakob Ellemann-Jensen har været sygemeldt fra sit arbejde som forsvarsminister siden den 6. februar. I et opslag på Facebook skriver han torsdag, at det er stress.

Han skriver desuden, at han forventer at vende tilbage til Christiansborg og Forsvarsministeriet, men at han venter, til han er "helt klar".

- For jeg ved godt, at man ikke kan være hverken minister eller partiformand på halv kraft, skriver Venstre-formanden.

Pernille Steen Pedersen har tidligere arbejdet i Beskæftigelsesministeriet og er enig i, at man ikke kan være minister på halvt blus.

Derfor kan det blive svært for Jakob Ellemann-Jensen at vende gradvist tilbage til sit arbejde, som hun ellers vil anbefale.

- Det er en særlig situation. Enten kan man arbejde på fuldt blus, ellers er man ikke minister, siger hun.

I stedet vil hun anbefale, at Jakob Ellemann-Jensen stille og roligt laver sin egen tilvænningsperiode, når han er klar.

- Jeg vil anbefale at lave en gradvis tilbagevenden ved for eksempel at gå fra at læse skønlitteratur til at læse Børsen eller læse op på nogle af de sager, der er, siger Pernille Steen Pedersen.

Hun foreslår også, at Jakob Ellemann-Jensen kan få besøg af departementschefen i Forsvarsministeriet en gang om ugen til en snak om, hvad ministeriet arbejder med.

- På den måde vænner kroppen og hjernen sig langsomt til rollen som minister. Men uden kravet om, at man skal tage hurtige beslutninger med store konsekvenser, siger hun.

Pernille Steen Pedersen understreger, at folk har brug for forskellige ting, når man skal vende tilbage til sit arbejde efter at have været syg med stress.

Nogle har brug for at se fremad, mens andre har behov for, at omverdenen tager hensyn. Fælles for alle er ifølge Pernille Steen Pedersen, at man vender forandret tilbage.

- Det kan virke overrumplende, og det kan betyde noget for den måde, man møder sine opgaver på. Også fordi organisationen er et andet sted, end da man forlod den, siger hun.

/ritzau/

  • Forsvarsministeren besøger Letland sammen med forsvarsordførere
    Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har været sygemeldt med stress i over en måned. Det er positivt, når toppolitikere er åbne om stress, mener stressforsker. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet