Den nye trepartsaftale, der skal få flere til at efteruddanne sig, er ikke ambitiøs nok ifølge forsker.
Det er godt med en trepartsaftale, der skal få flere til at efter- og videreuddanne sig. Men det er ikke nok ifølge en arbejdsmarkedsforsker.
Regeringen har indgået en aftale natten til søndag med repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere. Men den er langt fra lige så ambitiøs, som ambitionen var, lyder kritikken.
- Man kan godt sige, at det er et kludetæppe. Der er ikke en fælles logik eller forståelse af, at det er en arbejdsmarkedspolitisk opgave, siger arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.
Der er behov for, at flere efter- og videreuddanner sig. Men hver tredje medarbejder finder det slet ikke nødvendigt med efteruddannelse.
Arbejdsmarkedsforskeren påpeger, at de ledige umiddelbart ikke er nævnt med ét eneste ord i aftalen, som han stadig er ved at sætte sig ind i.
- Det gavner de lønmodtagere, som er beskæftiget, men der står på mærkværdig vis intet om ledige. Omvendt vil det gavne de virksomheder, som virkelig vil gøre noget.
- Det er ikke dårligt det hele. Men jeg er skuffet i forhold til intentionerne om en stor reform. Det er mere småforandringer, siger Henning Jørgensen.
Han er skuffet over, at aftalen gøres frivillig, og at den ikke præmierer aktivitet og straffer inaktivitet.
Desuden påpeger han, at der slet ikke stilles krav til kommunerne, der står for størstedelen af beskæftigelsesindsatsen.
- Det er godt med en aftale, men det er ikke nok. Man lægger et pres på aktørerne for, at der skal ske noget andet, end det har været tilfældet indtil nu. Men jeg tror ikke, at der kommer et nyt niveauløft, siger Henning Jørgensen.
Det er den tredje trepartsaftale siden folketingsvalget, og den er på fire år og knap 2,5 milliarder kroner, som tages fra det økonomiske råderum samt ubrugte midler til efter- og videreuddannelse.