Stats- og regeringschefer gør, hvad de kan for at holde fokus på Ruslands krig mod Ukraine. Det mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel Hansen.
Han reagerer på, at statsminister Mette Frederiksen (S) ser en "overhængende risiko for", at Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil invadere andre lande, hvis Ukraine taber krigen.
- Der er et politisk ønske om at fastholde offentlig opmærksomhed, og det kan man gøre ved at tale aktivt om det eller fremmane billeder, som folk kan forstå.
- Det med, at Putin ruller ind over andre landegrænser, er et meget tydeligt og voldsomt billede, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Han mener på den ene side, at en række stats- og regeringschefer i Nato- og EU-kredsen taler scenariet op for at skabe og fastholde opmærksomhed på Ukraine. Men på den anden side er det en reel risiko.
Han er dog lidt skeptisk over for, om Putin vil gå så langt som at indsætte styrker i andre lande, selv om russiske styrker allerede er til stede i for eksempel Moldova og Armenien.
- Det er bestemt muligt, at Putin vil føle sig styrket til at foretage sig noget andet. Men samtidig kan vi se, at omkostningerne er så høje, at det vil være svært.
- Om det så kan føre til tropper, er jeg lidt skeptisk overfor. Men der er en meget stor risiko for, at Rusland vil forsøge at blande sig politisk i disse lande, siger han.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde fredag til deltagere på konferencen, at det er "indlysende", at Ukraine ikke bliver det sidste land.
- Det er indlysende, at Ukraine ikke bliver hans sidste stop. Han vil forsætte hele vejen. Inklusive alle de andre stater, der på et tidspunkt var en del af den sovjetiske blok, sagde han.
Lørdag sagde Mette Frederiksen, at "hvis Ukraine taber, risikerer vi, at hele Europa og hele Vesten taber".
- Jeg er selv ikke i tvivl. Jeg tror ikke, at Putin slutter med Ukraine. Så vil han gå videre til det næste land. Det mener jeg, at der en overhængende risiko for, siger hun.
Flemming Splidsboel fremhæver, at historien kan gentage sig selv kort før årsdagen for invasionen og en mulig forårsoffensiv.
- Der er en offentlig forventning i Rusland om, at der snart skal ske noget. Den 24. februar lægger ekstra pres på Putin. Det er svært at sige, om offensiven vil have held eller ej, men jeg forventer, at den bliver omfattende, fordi der vil være et pres for, at der skal ske noget.
- I 1989 blev Centraleuropa skåret fri af Sovjetunionen. Og det, der muligvis vil ske nu, er, at Østeuropa vil blive skåret fri fra Rusland. Det er det moderne 1989, siger Splidsboel.
/ritzau/