Skolelærerne skal fremover have arbejdstidsregler, som minder om reglerne for andre offentligt ansatte.
Det er hovedoverskriften i regeringens indgreb i lærerkonflikten, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).
- Vores lovforslag bygger på principper, som kendes fra andre fagområder i det offentlige. Samtidig tager vi højde for noget af det, som parterne har stillet som krav.
- Generelt kan man sige, at lærerne får almindelige arbejdstidsregler fremadrettet, siger hun.
Det betyder, at skolelederne fremover får ansvaret for at vurdere, hvordan opgaverne på den enkelte skole løses bedst muligt.
Der bliver dog indført særlige "værnsregler" for lærerne, som blandt andet skal sikre, at lærernes daglige arbejdstid så vidt muligt skal være samlet.
I lovforslaget opretholdes også en årsnorm, så lærerne fortsat vil have længere arbejdsuger i perioder i året og til gengæld også flere fridage end andre.
Derudover vil lærernes særlige 60-års-regel, der giver lærere over 60 år 175 timers ekstra fri om året med fuld løn, blive udfaset.
Alle lærere, der er fyldt 57 år inden den 1. august i år, vil fortsat have ret til særordningen. Samtidig kommer der en overgangsordning for lærere mellem 50 og 56 år, som får ret til at gå på ned i arbejdstid med tilsvarende lønnedgang, men med fuld pension.
Men derefter er det slut med særordninger for de ældre lærere.
Til gengæld vil lærerne få en ekstra lønstigning på samlet set 300 millioner kroner, oplyser beskæftigelsesministeren.
- Vi ved godt fra regeringens side, at forudsætningen for at vi har dygtige lærere er, at de har tid til at forberede sig. Det er vores vurdering, at vi har fundet den rette balance i vores forslag, siger Mette Frederiksen.
/ritzau/