Murerskeer, tommestokke og skurvogne tiltrækker ikke unge i de rige forstadskommuner.
Beskedne 1,5 procent af de unge i Gentofte Kommune søgte for eksempel ind på en erhvervsuddannelse i år, mens det gælder 26 procent i Morsø Kommune i Nordvestjylland.
Det viser beregninger, som metroxpress har foretaget på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet.
Skævheden kommer ikke bag på Lars Olsen, som er forfatter til flere bøger om uddannelse og ulighed.
- Der er et element af snobberi i det, og så er det en fremmed verden: Hvis far er læge og mor gymnasielærer, ved man ikke, hvad en industritekniker eller murer egentlig laver, siger han til metroxpress.
Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, er enig.
- Man foretager sit valg, ud fra hvad man kender, og bor du et sted, hvor alle er akademikere, har du også større tendens til at vælge det, mener Morten Ryom.
Han peger ligesom Lars Olsen på, at Danmarks industrihøjborge er rykket fra hovedstadsområdet til Jylland.
Den analyse deler undervisningsminister Christine Antorini (S). En del af løsningen er at hæve det faglige niveau, mener hun:
- Om kort tid fremlægger vi en reform, hvor vi blandt andet vil udbrede eux, hvor den unge både får et svendebrev og en studentereksamen og dermed mulighed for at læse videre.
- Det er et godt argument, når man diskuterer uddannelsesvalg med sine forældre ved middagsbordet. Samtidig vil vi indføre adgangskrav, der er med til at sikre et højt fagligt niveau, siger Christine Antorini til metroxpress.
/ritzau/