Annonce
Politik

Grønland undersøger CIA-flyvninger

Påståede hemmelige CIA-flyvninger over Grønland skal nu alligevel kulegraves, er Søvndal og Kleist enige om.

Efter massivt pres fra det grønlandske selvstyre kommer der nu en undersøgelse af de påståede hemmelige CIA-flyvninger over Grønland.

Det bliver dog ikke Danmark, men Grønland selv, som formelt skal stå for undersøgelsen.

Det oplyser udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og den grønlandske selvstyreformand Kuupik Kleist på et fælles pressemøde foran Udenrigsministeriet.

- Jeg er utrolig glad for, at Grønland nu får mulighed for at undersøge sagen, siger Villy Søvndal.

Grønland vil bestille undersøgelsen hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og den ventes at være færdig til maj næste år.

Kuupik Kleist forventer, at undersøgelsen vil komme til bunds i sagen og afdække, hvorvidt den daværende danske regering har givet CIA lov til at transportere krigsfanger via Grønland eller lukket øjnene for eventuelle hemmelige flyvninger.

- Vi får belyst de to hovedspørgsmål, som har været oppe i debatten omkring CIA-flyvninger. Vi får belyst de tidligere undersøgelser, som der har været, og vi får belyst den danske regerings rolle i sagen, siger Kuupik Kleist.

I flere år har der været rygter om et hemmeligt CIA-fangeprogram, hvor terrormistænkte blev flyttet rundt mellem hemmelige fængsler uden for domstolenes rækkevidde.

Den grønlandske interesse for sagen blev for alvor skærpet, da Wikileaks lækkede amerikanske indberetninger fra ambassaden i København til udenrigsministeriet i Washington.

Ifølge Information viser de lækkede indberetninger, at VK-regeringen spillede et dobbeltspil.

Danske topembedsmænd fra Stats- og Udenrigsministeriet henvendte sig i 2008 til amerikanerne og forsikrede om, at selv om den danske regering nu ville indlede en undersøgelse, så krævede Danmark ikke noget af USA - "i hvert fald ikke indtil videre" .

Ifølge Kuupik Kleist vil Wikileaks' afsløringer indgå i rapporten.

- Alt i alt vil jeg sige, at jeg er ganske tilfreds med det resultat, vi har nået i aftes. Så får vi se, hvad undersøgelsen vil indeholde, når vi når 1. maj næste år, siger Kuupik Kleist.

Selvom Villy Søvndal som oppositionspolitiker i årevis krævede en undersøgelse af CIA-flyvningerne, har den nye regering hidtil afvist at gennemføre undersøgelsen.

/ritzau/

Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer