Det er meningen, at en udlænding gør en indsats for at blive dansk statsborger, siger integrationsministeren.
Da flere tusinde mennesker tidligere i juni mødte op for at tage indfødsretsprøven på sprogcentre landet over, lykkedes det kun hver anden af dem at svare rigtigt på nok spørgsmål til at bestå.
Det viser tal, der er offentliggjort af Udlændinge- og Integrationsministeriet onsdag.
49,8 procent af de personer, der tog testen 7. juni, har bestået. Det er en markant lavere andel end prøven i december sidste år, hvor 67,5 procent svarede rigtigt på mindst 32 ud af 40 spørgsmål.
- Det er en noget lavere beståelsesprocent, vi ser denne gang, og det viser jo bare, hvor vigtigt det er at forberede sig grundigt - og det er også meningen, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i en pressemeddelelse.
- Et dansk statsborgerskab er et stort privilegium, og derfor kræver vi, at man skal have kendskab både til grundlæggende forhold og til kultur og historie i det samfund, man vil være en del af, siger hun.
Mens det glippede for halvdelen af de 3225 personer, der tog prøven i år, at bestå, var det i juni 2016 kun 31,2 procent, der formåede at klare skærene.
Det affødte en diskussion om, hvorvidt prøven var for svær.
Kritikken fra blandt andet sammenslutningen De Danske Sprogcentre lød, at den stillede urimelige krav til deltagernes viden om Danmark.
Et af målene for den negative respons var et spørgsmål om, hvornår den første film om Olsen-Banden havde premiere. Var det i 1968, 1970 eller 1971?
Det var i 1968. Men svarmulighederne lå meget tæt på hinanden, og derfor erklærede Inger Støjberg senere, at der var god grund til at rette prøven til. Hun afviste dog, at prøven havde været for vanskelig.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) har lavet en analyse af den indfødsretsprøve, som fandt sted 7. juni i år.
Den viser, at indfødsretsprøven har en tilfredsstillende kvalitet, lyder det i pressemeddelelsen fra ministeriet.
Spørgsmålene ligger tæt op ad det materiale, der er grundlaget for prøven. Samtidig bliver der fokuseret mere på viden om samfundet end på årstal.
Indfødsretsprøven bliver holdt to gange om året.