For første gang lægges der nu et loft over, hvor meget antibiotika der må udskrives herhjemme.
Danskerne må indstille sig på, at lægen i højere grad lader receptblokken ligge i skuffen.
Fremover må man klare flere urinvejsinfektioner, mellemørebetændelser og madforgiftninger uden brug af antibiotika.
Regeringen lancerer en ny, national handleplan, der skal bremse den voldsomme vækst i resistente bakterier herhjemme.
Det skriver Jyllands-Posten onsdag.
For første gang lægges der gennem konkrete måltal et loft over, hvor meget antibiotika de praktiserende læger og sygehuslægerne samlet set må udskrive årligt.
Inden udgangen af 2020 skal næsten hver fjerde antibiotikarecept hos de praktiserende læger således være skåret bort.
Der må maksimalt udskrives 350 antibiotikarecepter per 1000 borgere, og samtidig skal sygehuslægernes brug af såkaldt kritisk vigtige antibiotika reduceres med ti procent.
- Det er i vores egen interesse, at vi ikke bruger penicillin til små betændelsestilfælde, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V):
- For det kan gå ud over syge og ældre, svækkede mennesker, hvis vi pludselig ikke kan behandle en lungebetændelse.
Myndighederne skal fremover holde nøje øje med antibiotikaforbruget på de enkelte sygehusafdelinger og i de enkelte læge- og tandlægepraksis.
Borgerne skal neddrosle deres forventninger om antibiotikabehandling, og lægerne kan bruge vent og se-recepter, der først må indløses efter nogle dage, hvis infektionen ikke bedres.
Ifølge fagchef og overlæge Brian Kristensen fra Statens Serum Institut er det et paradigmeskift i resistensindsatsen at lægge loft over antibiotikaforbruget.
Og det haster, understreger han. Antallet af danskere, der for eksempel er smittet med den multiresistente VRE-bakterie, er tidoblet på blot fire år.
- Det er stærkt bekymrende. Så selv om det ikke er sjovt at se sit barn have feber og mellemørebetændelse, har det en pris at nedbringe antibiotikaforbruget.
- Den skal vi som patienter, læger og samfund være villig til at betale - også når vi må melde os syge fra arbejdet, fordi det tager lidt længere tid at blive raske, siger han til Jyllands-Posten.