Annonce
Politik

Inger Støjberg før dom: Jeg ser ikke mig selv i fængsel

- Jeg forventer en frifindelse, og så tager jeg stilling til, hvad jeg skal, lyder det fra Inger Støjberg.

Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er fortrøstningsfuld, inden Rigsretten 13. december klokken 13 afsiger dom i rigsretssagen mod hende.

Det siger hun torsdag, efter at det sidste ord er sagt i sagen, der nu er optaget til dom.

- Nu går jeg jo klart efter en frifindelse, og jeg forventer en frifindelse, og så tager jeg stilling til, hvad jeg skal efterfølgende, siger den tidligere Venstre-næstformand, der er løsgænger i Folketinget.

Inger Støjberg bliver spurgt om, hvad der skal ske, hvis hun skal i fængsel efter rigsretssagen:

- Nu er mit udgangspunkt jo en frifindelse. Og det der med at stå og tænke på, at man skal i fængsel, det ligger helt langt ude for mig.

- Det er slet ikke noget, jeg ser for mig. Og som jeg før har sagt, det er simpelthen ikke noget, vi har brugt i min familie, og jeg har heller ikke tænkt mig at være den første.

Domsafsigelsen vil foregå i Eigtveds Pakhus i København, hvor alle retsmøderne i rigsretssagen er foregået.

Sagen handler om, at Inger Støjberg som udlændinge- og integrationsminister i 2016 meddelte et stop for, at mindreårige asylansøgere kunne bo med en ægtefælle eller samlever.

Over 31 retsmøder har dommerne overværet 31 vidneafhøringer i Rigsretten, og så har anklagerne læst op, hvad yderligere syv vidner forklarede for Instrukskommissionen.

Derudover er der fremlagt bunkevis af dokumenter i form af blandt andet mails og notater.

Under de sidste to retsmøder har anklagerne og forsvarerne fremlagt hver deres syn på sagen.

Anklagerne går efter at få idømt Inger Støjberg mindst fire måneders ubetinget fængsel.

Anklager Jon Lauritzen siger, at han finder den igangværende sag mindst lige så alvorlig som den, der i 1995 udløste fire måneders betinget fængsel til tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) i Tamil-sagen.

- Det er de svageste grupper, vi har at gøre med, vi har med børn og asylansøgere at gøre.

- I modsætning til Ninn-Hansen-sagen blev de her adskilt fra dem, de boede sammen med, i stedet for ikke at blive ført sammen med dem.

Forsvarer René Offersen er til gengæld fortrøstningsfuld med hensyn til, at det ender med en frifindelse af Inger Støjberg.

- Hun skal jo have, som vi ser det, pålagt sin departementschef at gennemføre en ulovlig ordning.

- Og det er der bare ikke noget, der tyder på, at han hverken skulle have gjort eller ville have været interesseret i eller have accepteret.

- Og bagefter er der denne pressemeddelelse, instruks, som bliver givet til Udlændingestyrelsen, som hun notorisk ikke har at gøre med, det har alle vidner jo forklaret, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland