Annonce
Politik

Jarlov om annullerede advarsler: Nu får ingen ansvar i Minksag

Rasmus Jarlov (K) kritiserer, at advarsler til embedsmændene i Minksagen er blevet trukket tilbage. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Fredag formiddag har ministerier oplyst, at advarsler givet i forbindelse med Minksag, trækkes tilbage.

De Konservatives Rasmus Jarlov er oprevet over, at flere embedsmænd får annulleret de advarsler, som de fik i forbindelse med Minksagen. Heriblandt departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen.

- Det er et problem, at der kan begås ulovlige handlinger, som har konsekvenser for tusindvis af mennesker, og som koster skatteborgerne milliarder af kroner, uden at det så meget som udløser en advarsel til nogle af de mennesker, som var ansvarlige for det, siger han.

- Den ene beskytter den anden. Og ansvaret bliver flyttet rundt. Og lige pludselig ender det med, at ingen har ansvar for, at man har begået så eklatante fejl, som der er blevet begået i Minksagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fredag formiddag lød det først fra Statsministeriet, at den disciplinære advarsel, som departementschef Barbara Bertelsen blev tildelt i august 2022, bliver tilbagekaldt.

Kort efter har også Justitsministeriet oplyst, at det samme gælder Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, samt afdelingschef i Justitsministeriet, Anne-Mette Lyhne Jensen.

De blev tildelt henholdsvis en disciplinær irettesættelse og en advarsel, som altså nu også trækkes tilbage.

Minkkommissionen vurderede i sin rapport fra juni sidste år, at der var tale om en instruks til Rigspolitiet, da regeringen på et pressemøde 4. november præsenterede, at alle mink skulle aflives.

Kommissionen mente desuden, at der var grundlag for at se på, om ti embedsmænd havde begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at de skulle drages til ansvar.

Efter at advarslerne blev givet, blev sagen egentligt parkeret.

Men sideløbende blev også rigspolitichef Thorkild Fogdes sag behandlet. Han kom blandt andet til et tjenesteligt forhør hos to landsdommere og tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam.

I deres vurdering af sagen erklærede dommerne sig direkte uenige med Minkkommissionen om et centralt element i forløbet.

Der var ifølge dommerne ikke tale om, at der blev udstukket en instruks med de krav til juridisk hjemmel, der følger med.

Rørdam og de to landsdommere mente i stedet, at pressemødet var en overordnet orientering af offentligheden om beslutningen om at aflive alle mink i Danmark.

Det fik Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til at se på sagerne igen.

I valgkampen krævede flere partier, at der blev lavet en advokatvurdering af Minksagen med henblik på at få vurderet, om der er grundlag for at rejse en rigsretssag mod Mette Frederiksen.

Men flertallet forsvandt efter valget, hvor Moderaterne og Venstre vendte på en tallerken under regeringsforhandlingerne. Kort før de indgik i regering med statsminister Mette Frederiksen (S), trak de kravet tilbage.

- Det er jo smart af Mette Frederiksen, at hun har pacificeret Venstre og Moderaterne, som ellers før valget lovede danskerne, at de ville følge sagen til ende, siger Rasmus Jarlov.

- Men det gør de jo så ikke nu, når de har fået ministerposter.

Om det samme skriver Danmarksdemokraternes Hans Kristian Skibby på Twitter, at det er "kammerateri af værste skuffe".

/ritzau/

  • Præsentation af grøn skattereform
    Rasmus Jarlov (K) kritiserer, at advarsler til embedsmændene i Minksagen er blevet trukket tilbage. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning