Regeringen er ude på tynd is, når den bruger religion som argument for forskelsbehandling, mener ekspert.
Regeringen er på kant med grundlovens forbud mod forskelsbehandling på baggrund af religion, når den i de formelle begrundelser for sin lovpakke mod antidemokratiske religiøse forkyndere kun udpeger religiøse foreninger som mål for lovene.
Sådan lyder advarslen i to høringssvar fra Lisbet Christoffersen, der er en af landets fremmeste eksperter i religionsret, skriver Politiken.
- Vi har hidtil forstået grundlovens paragraf 70 sådan, at man ikke kan bruge religion som argument til forskelsbehandling hverken i lovgivningen eller administrationen, siger Lisbet Christoffersen.
Hun er professor i offentlig ret på Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet.
- Men i hele dette kompleks siger man, at det er netop det, man vil: Det er religiøse foreninger, der skal rammes. Det er ikke begrundet, hvorfor loven ikke også skal ramme for eksempel rockerklubber.
Lovpakken mod hadprædikanter er en direkte udløber af forårets aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative. Den blev indgået i slipstrømmen af TV 2's omdiskuterede dokumentarserie "'Moskeerne bag sløret".
De fire partier har fået tilslutning fra SF til at forhindre, at foreninger der modarbejder demokratiet og menneskerettighederne, får offentlig støtte og adgang til at anvende lokaler via folkeoplysningsloven.
Kritikken kommer, efter at tænketanken Justitia og Institut for Menneskerettigheder i sidste uge skød løs på den del af pakken, der sigter mod at gøre det forbudt at billige blandt andet terror, drab, voldtægt, incest og pædofili i forbindelse med religiøs oplæring. Forslaget er sjusket og uklart, lød kritikken.