Regeringen strammede fredag kravene til personer, som vil være danske statsborgere, med hjælp fra DF og S.
Reglerne for at blive dansk statsborger er blevet "uhørt stramme", efter at regeringen fredag skærpede reglerne med hjælp fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Det mener jurist Eva Ersbøll fra Institut fra Menneskerettigheder.
Det skyldes blandt andet, at de allerede stramme sprog- og selvforsørgelseskrav bliver strammet yderligere.
Derudover vil alle straffe for visse typer forbrydelser og fængselsstraffe på ét år eller mere for altid udelukke ansøgere fra fra at opnå statsborgerskab.
- Selv ved de strenge regler, der er i dag, kan man efter fængselsstraffe på mindre end halvandet år rehabilitere sig, siger hun og peger på, at man i dag efter en dom på tre måneders fængsel kan blive statsborger efter en kriminalitetsfri periode på 15 år.
- Men nu vil en 18-årig med en mild straf for simpel vold mod en 17-årig tilsyneladende permanent kunne blive udelukket fra at blive dansk statsborger. Det er meget usædvanligt, at der skal så lidt til, siger hun.
Hun peger på, at de nye regler er uhørt stramme - både i et dansk historisk og europæisk perspektiv.
- Hvis vi sammenligner os med andre lande, kan man se, at langt flere indvandrere efter en vis opholdsperiode bliver statsborgere der. Konsekvensen af aftalen bliver, at endnu færre indvandrere vil få dansk statsborgerskab, siger Ersbøll.
To gange om året stemmer Folketinget om, hvorvidt personer skal tildeles dansk statsborgerskab. Flere end 5000 får det årligt. DF ønskede et loft på 1000 som en del af den nye aftale, men det kom partiet ikke igennem med.
Med den nye aftale skal man deltage i en ceremoni i sin bopælskommune for at få statsborgerskab. Her skal ansøgerne ifølge aftalen optræde respektfuldt over for myndighederne.
Ersbøll peger på, at ceremonier kan få nye statsborgere til at føle sig velkomne, men at meget afhænger af, hvordan de arrangeres.
- Ceremonier kan fremme en følelse af at høre til. Mange er for eksempel blevet rørt af at skulle synge nationalsangen. Her er det vigtigt at trække på andre landes konkrete erfaringer, siger hun.
-
En ansøger må ikke have modtaget visse offentlige ydelser de seneste to år for at kunne opnå dansk statsborgerskab. Foto: Simon Bohr/arkiv/Ritzau Scanpix
