Annonce
Politik

Justitsministeriet ændrer igen Hækkerups asyl-citat

Daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) fotograferet den 19. september i år på pressemødet hvor hun lancerede en stramning af asylsystemet. Foto: Lasse Kofod/POLFOTO/arkiv

Det var en fejl, at der blev rettet i tidligere justitsministers citat, oplyser Justitsministeriet.

Justitsministeriet ændrer nu for anden gang i en central pressemeddelelse om regeringens stramning på asylområdet.

Ændringen kommer, efter at regeringen har fået kritik fra politisk hold for at give Folketinget forkerte oplysninger om, hvor vidtgående regeringens stramning af asylreglerne i virkeligheden er.

Sagen begyndte, da daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) den 19. september i år holdt pressemøde for at lancere en stramning af asylsystemet. Samme dag udsendte Justitsministeriet en pressemeddelelse med citater fra Karen Hækkerup.

Her fastslår den daværende justitsminister, at regeringen på baggrund af det stigende antal asylansøgere fremover kun vil give en særlig tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, der ikke er individuelt forfulgte, men flygter fra borgerkrig som i Syrien.

I pressemeddelelsen fastslog Karen Hækkerup oprindeligt:

"Størstedelen af de flygtninge, vi ser i øjeblikket, er ikke individuelt forfulgte i deres hjemland, men flygter fra områder i Syrien, hvor der foregår vilkårlige overgreb på civile."

Når flygtninge er individuelt forfulgte, er Danmark forpligtet til at hjælpe. Men er der tale om flygtninge fra generelle situationer som en borgerkrig, er der mulighed for at stramme asylreglerne.

Spørgsmålet er dog, hvor mange flygtninge der er individuelt forfulgte, og hvor mange der ikke er. Striden står om Karen Hækkerups brug af ordet "størstedelen".

Ud af de 1382 syrere, der fik asyl i Danmark sidste år, var hele 1046 individuelt forfulgte. Dermed var det sidste år ikke "størstedelen", der vil være omfattet af regeringens stramning, som Karen Hækkerup fastslog.

På den baggrund sendte Justitsministeriet mandag en berigtigelse til Politiken, hvor den nye justitsminister, Mette Frederiksen (S), nu fastslår, at det er en "væsentlig del", der ikke er individuelt forfulgte og dermed omfattet af stramningen.

Selvom de gamle citater fra Karen Hækkerup er forkerte, kan de ikke trækkes tilbage, da de allerede er offentliggjort, erkender Justitsministeriet. Derfor er de nu rettet tilbage, så der igen står "størstedelen" i pressemeddelelsen.

Ifølge ministeriet var det en procesfejl, at citaterne blev ændret mandag.

Berigtigelsen står dog fast. Regeringens linjen vil derfor fremadrettet være, at der er tale om en "væsentlig" del, der er omfattet af stramningen.

Sidste år var det dog ifølge asyltallene kun et mindretal på cirka en tredjedel, som ville blive ramt af stramningen. Antallet af asylansøgere for 2014 er dog ikke kendt endnu, og det kan måske ændre billedet.

Daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) fotograferet den 19. september i år på pressemødet hvor hun lancerede en stramning af asylsystemet. Foto: Lasse Kofod/POLFOTO/arkiv
  • Daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) fotograferet den 19. september i år på pressemødet hvor hun lancerede en stramning af asylsystemet. Foto: Lasse Kofod/POLFOTO/arkiv
  • Daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) fotograferet den 19. september i år på pressemødet hvor hun lancerede en stramning af asylsystemet. Foto: Lasse Kofod/POLFOTO/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland