Annonce
Politik

Kommunerne spejder efter penge i regeringens sundhedsudspil

Regeringen fremlagde sit udspil til en sundhedsreform i onsdags. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen vil nedlægge regionsrådene og flytte flere opgaver over i kommunerne i sundhedsreform.

Det er fornuftigt at flytte nogle af de mindre komplicerede opgaver fra regionerne til kommunerne.

Det siger formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Jacob Bundsgaard (S), på vej ind til et møde med regeringen om regeringens udspil til en sundhedsreform.

Men han er nervøs for, om pengene og de nødvendige kompetencer følger med til kommunerne.

- Vi kan se, at før i tiden, hvor der er flyttet opgaver, er det svært at få pengene til at følge med, siger han.

Regeringen vil med sin sundhedsreform blandt andet nedlægge de fem regionsråd. De skal erstattes af nye sundhedsforvaltninger, som alene skal have fokus på sundhedsopgaver.

Opgaver inden for miljø, kultur, uddannelse, sociale tilbud og kollektiv trafik flyttes fra regionerne til kommunerne eller til staten. Hvis det altså står til regeringen.

Den vil afsætte seks milliarder kroner i en såkaldt Nærhedsfond, som skal styrke det nære sundhedsvæsen.

- De seks milliarder er penge, man skal bruge til omstilling, siger Bundsgaard.

- Vi er usikre på, om det er nok, hvis man både skal i gang med at bygge sundhedshuse, lave kompetenceudvikling, investere i lægepraksis og rekruttere nye medarbejdere.

- Der er seks milliarder kroner ikke nok til at løfte den opgave, siger Bundsgaard.

Han efterlyser en meget tæt dialog med regeringen omkring de konkrete opgaver, kommunerne ifølge regeringen skal overtage fra regionerne.

- Det skal finansieres. Både i dag, men også den udgiftsvækst, vi forventer, der kommer i de kommende år. Den er ret stor, siger Bundsgaard, der selv er borgmester i Aarhus.

KL har ikke lavet beregninger på, hvad sundhedsreformen vil koste kommunerne.

- Vi ved ikke helt konkret, hvilke opgaver der skal flyttes. Men vi kan se, at seks milliarder kroner er brugt hurtigt med de forandringer af sundhedsvæsnet, der er lagt op til, siger han.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) understreger, at når man flytter opgaver til kommunerne, så flytter der penge med de opgaver.

Kommunerne skal ikke skære ned på de øvrige velfærdsområder på grund af sundhedsreformen, forsikrer hun.

- Vi kommer med et ekstraordinært løft til sundhedsvæsnet med vores nye nærhedsfond, som er penge på toppen, og som ligger ud over de penge, som vi helt nødvendigt kommer til at investere i vores sundhedsvæsen fremover, siger Løhde.

  • Regeringen præsenterer udspil til sundhedsreform
    Regeringen fremlagde sit udspil til en sundhedsreform i onsdags. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb