Annonce
Politik

Kommunerne undgår helst at stå for seniorpension midlertidigt

- Det her er ikke en opgave, vi ønsker at løse på så kort en horisont. Vi ville skulle ansætte medarbejdere og kort efter fyre dem igen, siger Jacob Bundsgaard (S). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Politisk flertal vil have kommunerne til at stå midlertidigt for ny seniorpension, men det vil de helst ikke.

Efter måneders tovtrækkeri er et flertal i Folketinget blevet enige om, at kommunerne midlertidigt skal stå for at administrere ordningen med den nye seniorpension fra nytår.

Fremover bliver det ATP, der skal stå for det, men myndigheden skal bruge et år på at blive klar, så derfor skal kommunerne, der står for den gamle ordning i dag, klare den nye midlertidigt. Der er bare et problem: Kommunerne vil ikke.

- Det her er ikke en opgave, vi ønsker at løse på så kort en horisont. Vi ville skulle ansætte medarbejdere og kort efter fyre dem igen. Det er ikke særlig attraktivt og ikke en ordentlig behandling af medarbejderne, siger Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus og formand for KL.

Hvis et flertal i Folketinget ønsker det, vil han dog påtage sig opgaven.

Efter flere måneder accepterede aftalepartierne mandag, at kommunerne midlertidigt får opgaven med at håndtere, hvem der skal have seniorpension, når den nye ordning træder i kraft fra nytår. Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kunne ATP ikke nå at blive klar.

Spørgsmålet er derfor, om det ikke er den bedste løsning at lade kommunerne stå for det midlertidigt, når de allerede har opgaven i dag. Det mener kommunerne ikke.

- Den bedste løsning er at lægge opgaven permanent hos kommunerne, så kan vi tage den tid, der skal til for at finde de rigtige folk til at løse opgaven. Det her er det værste af alle verdener, hvor vi kommer til at få dårlige løsninger, som er dyre, fordi man skal opbygge dobbelt kapacitet hos os og ATP, siger Jacob Bundsgaard.

Han medgiver, at kommunerne på relativt kort tid vil kunne stå for at implementere ordningen, da kommunerne har erfaringen, modsat ATP. Den nye ordning ventes dog at omfatte flere, der får seniorpension, og derfor er der brug for flere ansatte ifølge KL.

En række partier blev under den venstreledede regering enige om en ny ordning for seniorpension. Socialdemokratiet har siden tilsluttet sig aftalen.

Ordningen giver personer, der opfylder en række krav, mulighed for at forlade arbejdsmarkedet seks år før tid. Samtidig får de seniorpension, indtil de når pensionsalderen.

To af kravene for at kunne få seniorpension er, at man har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år og har en arbejdsevne på højst 15 timer om ugen.

- Det er korrekt, at det er med kort varsel, og derfor kræver det også en ekstra indsats at nå i mål. Den daværende borgerlige regering og forligspartierne udskød bevidst at tage stilling til aftalens sværeste del, nemlig hvem der skal visitere til seniorpension, siger Peter Hummelgaard i en skriftlig kommentar.

Desuden påpeger han, at det er et ønske fra aftalepartierne, at det skal træde i kraft fra årsskiftet. Han fremhæver, at kommunerne stod for det gamle system, der erstattes.

- Med indførelsen af seniorpension, så skal kommunerne jo ikke længere administrere seniorførtidspensionsordningen. Derfor er der ikke tale om at bygge et system op helt fra bunden, og kommunerne har kompetence og ressourcer på området, siger Peter Hummelgaard.

  • Regeringen og Danske Regioner præsenterer økonomiaftale for 2020
    - Det her er ikke en opgave, vi ønsker at løse på så kort en horisont. Vi ville skulle ansætte medarbejdere og kort efter fyre dem igen, siger Jacob Bundsgaard (S). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Så er markedspladsen åben

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes