Kritik: Lavere integrationsydelse gør kun flygtninge fattige

At barbere tre procent af integrationsydelsen vil ikke få flere i arbejde, men blot gøre en i forvejen meget udsat gruppe flygtninge endnu fattigere.

Sådan lyder en række organisationers kritik af et lovforslag, der 1. behandles i Folketingssalen torsdag.

- Det presser folk, der i forvejen er hårdt presset. Tre procent er jo ikke det store, men vi taler om folk, der stort set kun har et eksistensminimum, siger generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl.

Man modtager integrationsydelse frem for den højere kontanthjælp, hvis man har opholdt sig i Danmark i mindre end syv af de seneste otte år. Satsen afhænger af alder og familieforhold.

Den højeste sats på 12.211 kroner månedligt får man, hvis man forsørger eget barn i hjemmet og har ret til ekstra børnetilskud. Med tre procents reduktion vil man altså få 366 kroner mindre om måneden.

Anders Ladekarl erkender, at "det ikke er så stort et beløb":

- Men det, vi er bekymrede over, er signalet og reduktionen i tilskud og overlevelsesmuligheder for de allersvageste og mest udsatte mennesker.

Lovforslaget udspringer af aftalen "Flere år på arbejdsmarkedet", som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni. Formålet er at give flygtninge et større incitament til at komme i arbejde.

Men det vil snarere virke modsat, skriver Karin Verland, direktør i Dansk Institut mod Tortur, i sit høringssvar til lovforslaget:

- De mest udsatte ledige kan ikke reagere på økonomiske incitamenter, da deres sociale og helbredsmæssige problemer blokerer.

- Man kan derfor decideret tale om en negativ beskæftigelseseffekt for de ydelsesmodtagere, der har problemer ud over ledighed.

Et lavere ydelsesniveau vil være en forhindring for flygtninges uddannelse, istemmer formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan:

- De får simpelthen ikke den nødvendige ro og mulighed for koncentration til at tilegne sig det danske sprog.

Ydelsen strider mod Flygtningekonventionens bestemmelser om, at flygtninge skal behandles lige med et lands egne statsborgere, hvad angår offentlig hjælp og understøttelse, vurderer FN's Flygtningehøjkommissariat.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach er enig og advarer om, at lovforslaget vil forstærke problemerne:

- Det gælder både de negative sociale og økonomiske konsekvenser og problemerne i forhold til at sikre en retsstilling med ligebehandling for flygtninge, skriver han i sit høringssvar.

Med lovforslaget ændres samtidig det nuværende dansktillæg til en tidsbegrænset danskbonus.

Alt i alt vil et i forvejen kompliceret system blive endnu mere uigennemskuelig, advarer Kommunernes Landsforening og Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, FSD.

- Det harmonerer ikke med regeringens øvrige intention om regelforenkling på beskæftigelsesområdet, skriver FSD-landsformand Helle Linnet.

Ændringerne står til at træde i kraft 1. juli.