Annonce
Politik

Kritisk S-borgmester mangler fortsat svar om velfærdsbesparelser

Birgit S. Hansen, socialdemokratisk borgmester i Frederikshavns Kommune, er lørdag i Aalborg, hvor Socialdemokratiet holder årsmøde over weekenden. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Borgmester Birgit S. Hansen (S) ser i sit parti et "lille paradigmeskift" mod at prioritere skattelettelser.

Den socialdemokratiske borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen, mangler efter formand Mette Frederiksens tale stadig svar på, hvorfor frygt for inflation gør, at de pressede kommuner ikke kan få flere penge.

- Hvis det skulle forstås i den sammenhæng, at vi ikke kan give flere penge ud til kommunerne på grund af inflation, eller hvad der vil ske i forhold til inflationen, så skal jeg lige have uddybet lidt mere, hvad fem milliarder kroner i skattelettelser så vil gøre ved inflationen, siger Birgit S. Hansen.

Hun er dog glad for, at hendes formand adresserede problemet med de kommunale budgetter, som har fyldt meget i optakten til partiets årsmøde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har noteret mig, at det er adresseret – det er ikke løst.

Før partiets årsmøde var Birgit S. Hansen i Berlingske med et bekymret opråb til Mette Frederiksen om partitoppens planer om skattelettelser, mens hendes egen kommune må "skære i maven" af velfærden.

- Jeg fatter ikke, at man begynder at tale om skattelettelser på nuværende tidspunkt. Det har jeg selvfølgelig også konfronteret min egen partitop med på allerhøjeste sted. Så kan du nok selv regne ud, hvor det er, sagde borgmesteren til Berlingske.

Ud over inflationsfrygten forklarede Mette Frederiksen også udfordringen i kommunerne med et "velfærdsparadoks".

- Og så er der den virkelig svære opgave. At der er nogle udgifter i kommunale og regionale budgetter, der bare stiger og stiger, uden at vi nødvendigvis har truffet en politisk beslutning om det, sagde Mette Frederiksen i sin tale.

Hun nævnte som eksempel, at der i dag bruges tre milliarder kroner mere på administration i kommunerne end for ti år siden.

I Frederikshavn Kommune mangler de penge, samtidig med at indtægterne falder, forklarer Birgit S. Hansen.

- Vi har mange opgaver, vi får flere opgaver, og vi kan ikke følge med i forhold til at få nye borgere og skatteindtægter.

- Det er ikke gjort med at sige, at vi kan fyre nogle administrative medarbejdere, for det er langt mere komplekst end det, påpeger hun.

Hun mener, "uden at være alt for dramatisk, at det brænder lidt under velfærdsmodellen".

Birgit S. Hansen roser dog generelt sin formands tale for, at "der ikke blev fejet noget ind under gulvtæppet".

- Vi tør godt snakke om det, der er svært.

- Både velfærd og skattelettelser og måske et lille paradigmeskift i det her parti. At vi er ved at hælde lidt mere over til skattelettelser. Der skal vi lige bruge tid i sådan et gammelt parti her.

Ved seneste kommunalvalg i 2021 var Birgit S. Hansen blandt landets fem største stemmeslugere. Socialdemokratiet har absolut flertal i Frederikshavn Kommune med 18 ud af 29 medlemmer af kommunalbestyrelsen.

/ritzau/

  • Socialdemokratiets årsmøde i Aalborg 2023
    Birgit S. Hansen, socialdemokratisk borgmester i Frederikshavns Kommune, er lørdag i Aalborg, hvor Socialdemokratiet holder årsmøde over weekenden. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud