Annonce
Politik

Kulturrådmand vil have aflyst festuge i coronaramte Aarhus

Jacob Bundsgaard (S) er både borgmester i Aarhus og formand for bestyrelsen i Aarhus Festuge, som efter planen skal begynde 28. august. Der er stigende pres i byrådet for at få aflyst festugen, fordi Aarhus i øjeblikket kæmper med et lokalt udbrud af coronavirus. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jacob Bundsgaard, borgmester og bestyrelsesformand i Aarhus Festuge, bør aflyse begivenheden, lyder det.

Et lokalt smitteudbrud i Aarhus Kommune betyder, at der blandt andet er krav om mundbind i den offentlige transport og er lukket for besøg på plejehjem.

Alligevel er Aarhus Festuge, som starter om to uger, ikke blevet aflyst.

Flere politikere fra Aarhus Byråd presser nu på for at få Jacob Bundsgaard (S), borgmester og formand for bestyrelsen i Aarhus Festuge, til at aflyse.

Bestyrelsen i Aarhus Festuge er indkaldt til ekstraordinært møde på mandag for at afklare situationen.

Her vil rådmanden for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad (R), stemme for at aflyse festugen.

Det oplyser han i en pressemeddelelse fra Kultur & Borgerservice i Aarhus Kommune.

- Vi skal have styr på coronaudviklingen i Aarhus og hele det danske samfund. Hvis der er den mindste tvivl, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt at gennemføre, så skal vi aflyse, siger han.

Hans Skou, som er politisk ordfører for Venstre i Aarhus, siger, at det hverken er hensigtsmæssigt eller realistisk at afholde Aarhus Festuge. Han har ellers tidligere bakket op om at gennemføre festlighederne.

- Vi er i en situation, hvor vi kan se, at smittetallene er alvorlige, og myndighederne er bekymrede over udviklingen, siger han.

- I Aarhus er gymnasielever ikke i skole, og virksomheder sender medarbejdere hjem. Derfor mener jeg, at vi bliver nødt til at aflyse Aarhus Festuge.

Også kommunens børne- og ungerådmand, Thomas Medom (SF), vil have aflyst festlighederne, har han sagt til DR Nyheder.

Fra arrangørerne har det lydt, at planlægningen af dette års festuge har taget højde for coronasituationen for at sikre, at de gældende retningslinjer vil blive fulgt.

Åbningskoncerten er aflyst, de fleste arrangementer vil foregå udendørs, og der er skrappe krav til, hvor mange der må samles.

Jacob Bundsgaard ønsker ikke at udtale sig. Han henviser til en pressemeddelelse, som Aarhus Kommune udsendte onsdag om det ekstraordinære møde i bestyrelsen mandag.

Han har dog til Århus Stiftstidende sagt, at han vil genoverveje beslutningen om at afholde Aarhus Festuge.

Presset for at aflyse kommer også fra Christiansborg. Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, mener, at borgmesteren straks skal aflyse.

- Man kan ikke med den ene hånd bede gymnasieelever om at blive hjemme og kræve mundbind i kollektiv transport, mens man samtidig vil afholde Aarhus Festuge. Det hænger simpelthen ikke sammen, siger hun.

/ritzau

Pressemeddelelse fra Aarhus Kommune
  • KL og Lærernes Centralorganisation indgår ny arbejdstidsaftale for lærerne
    Jacob Bundsgaard (S) er både borgmester i Aarhus og formand for bestyrelsen i Aarhus Festuge, som efter planen skal begynde 28. august. Der er stigende pres i byrådet for at få aflyst festugen, fordi Aarhus i øjeblikket kæmper med et lokalt udbrud af coronavirus. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Stiller op i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes