Annonce
Politik

Ligestillingsminister: Vold er mere end sår og blå mærker

Eva Kjer Hansen, minister for ligestilling, nordisk samarbejde og fiskeri foreslår sammen med resten af regeringen at afsætte 47 millioner kroner til en voldshandlingsplan ved de kommende satspuljeforhandlinger. Foto: Thomas Lekfeldt/arkiv/Ritzau Scanpix

Regeringen lægger op til at afsætte 47 millioner kroner over fire år til voldshandlingsplan i satspulje.

Det er ikke altid til at få øje på, om nogen bliver udsat for psykisk vold. Men det er i den grad noget, der er brug for bliver opdaget.

Det mener ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V).

For selv om det ikke efterlader synlige rifter eller blå mærker, er psykisk vold mindst lige så slemt som fysisk vold, mener hun.

- Den fysiske vold har vi været meget opmærksomme på, fordi den er så nem at få øje på. Det er straks vanskeligere, når det drejer sig om psykisk vold, siger hun.

Regeringen lægger samlet op til, at der afsættes 47 millioner kroner over fire år til en voldshandlingsplan i de kommende satspuljeforhandlinger.

Forslaget til handlingsplanen består af fire indsatsområder med 12 initiativer med fokus på nære relationer og skal finansieres gennem satspuljen.

I 2014 blev der afsat 36 millioner kroner over fire år til en voldshandlingsplan, men denne gang lægger regeringen op til at udvide fokus.

Ifølge ministeriet er psykisk vold den mest udsatte form for vold mellem partnere. 3,9 procent af kvinderne i Danmark og 1,2 procent af mændene har inden for en tidshorisont på et år oplevet psykisk vold fra en partner.

Derudover viser tallene, at 5,3 procent af danske børn er vokset op i familier, hvor der er registreret mindst én voldsepisode, inden barnet er fyldt otte år.

- Vi skal have en fast definition på, hvad psykisk vold er. Det drejer sig om trusler, ydmygende adfærd og social kontrol.

- Det er rigtig vigtigt, at vi tager fat på det her område, fordi det er endnu mere udbredt end den fysiske vold, siger Eva Kjer Hansen.

Formålet er dels at arbejde for, at børn og unge får information om psykisk vold og grænser. Men også fagpersoner, der er rundt om dem, skal klædes på til at spotte tilfælde af psykisk vold.

Handlingsplanen forventes også at blive suppleret med initiativer, der ikke er en del af satspuljen.

I det nye folketingsår vil justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fremsætte et lovforslag, der skal give psykisk vold sin egen bestemmelse i straffeloven, fortæller Eva Kjer Hansen.

I forbindelse med det arbejde vil man også formulere en mere klar definition på, hvad psykisk vold er, lyder det ifølge ministeren.

  • Eva Kjer Hansen
    Eva Kjer Hansen, minister for ligestilling, nordisk samarbejde og fiskeri foreslår sammen med resten af regeringen at afsætte 47 millioner kroner til en voldshandlingsplan ved de kommende satspuljeforhandlinger. Foto: Thomas Lekfeldt/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld