Ja-partierne forsøger med fælles offensiv på valgdagen at overbevise vælgerne om at stemme ja.
Tryghed, sammenhold og løsninger.
Sådan lyder argumenterne fra formændene for ja-partierne, S, V, K, R og SF, der er samlet på Københavns Hovedbanegård på valgdagen for at sikre, at de sidste tvivlere sætter deres kryds ved ja, så Danmark får en tilvalgsordning.
- Et ja er det trygge. Det sikrer, at vi bliver i Europol, og at vi kan samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse. Et nej betyder, at vi glider væk fra samarbejdet. Og det skaber usikkerhed. Et ja er status quo - det vi kender til, mens et nej er utrygt.
Sådan siger statsminister Lars Løkke Rasmussen til Ritzau. Han kan dog godt kan forstå, at vælgerne har vanskeligt ved at beslutte sig.
- Det handler om en generel skepsis over for EU og en frygt for bureaukratiet, og det kan jeg godt forstå. Men danskerne skal stemme ja, fordi det skaber tryghed.
Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen sætter nu sin lid til vælgerne.
- Nu er det op til danskerne at træffe valget. Det vigtigste er vores evne til at bekæmpe kriminalitet så effektivt som overhovedet muligt. Det kan vi ikke alene i Danmark, fordi der er så meget kriminalitet, der er grænseoverskridende.
Også Pia Olsen Dyhr, SF's formand, synes det vigtigste på dagen i dag er, at danskerne tager stilling.
- Det mest afgørende er, at folk kommer og stemmer, siger hun.
- Sammen løser vi bedst grænseoverskridende problemer med kriminalitet, med kvindehandel og med børn, der bliver kastebold i skilsmisser. Derfor er det vigtigt med et ja.
Ifølge den politiske leder for De Radikale, Morten Østergaard, kunne ja-partierne have arbejdet endnu mere for, at vælgerne kan forstå, hvorfor det skal blive et ja i dag.
- En ting, der ærgrer mig lidt er, at oplysningerne om alle de rettigheder som danske virksomheder kan få, hvis vi stemmer ja, ikke har fyldt nok i valgkampen. Jeg tror efterhånden, danskerne har forstået det med Europol, men det her har ikke fyldt nok.
- Vi snyder os selv for nogle rettigheder, hvis man havner i juridiske problemer uden for EU's grænser. Det går kun ud over os selv, hvis vi siger nej. Med et ja får vi nogle fælles spilleregler, hvor vi eksempelvis ikke behøver at bruge vores penge på udenlandske advokater, siger han til Ritzau.